Hvilke allopatiske behandlinger virker bedst til panikangst?

Adskillige allopatiske behandlingsmetoder har vist sig effektive til at håndtere panikangst. Her er nogle almindeligt ordinerede behandlingsmuligheder:

1. Antidepressiva :

Antidepressiva såsom selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI'er) og serotonin- og noradrenalin-genoptagelseshæmmere (SNRI'er) er ofte de førstevalgsmedicin, der bruges til at behandle panikangst. Disse lægemidler hjælper med at regulere serotonin- og noradrenalin-niveauer i hjernen, som er neurotransmittere involveret i humørregulering og angst. SSRI'er som fluoxetin (Prozac), paroxetin (Paxil) og citalopram (Celexa) ordineres ofte til panikangst.

2. Benzodiazepiner :

Benzodiazepiner er hurtigtvirkende medicin, der giver hurtig lindring af panikanfald. De virker ved at forstærke virkningerne af en neurotransmitter kaldet gamma-aminosmørsyre (GABA), som har beroligende og beroligende virkning. Almindelige benzodiazepiner, der bruges til behandling af panikangst, omfatter clonazepam (Klonopin), lorazepam (Ativan) og alprazolam (Xanax). På grund af deres potentiale for afhængighed ordineres benzodiazepiner sædvanligvis kortvarigt til at håndtere akutte symptomer og nedtrappes gradvist.

3. Tricykliske antidepressiva :

Tricykliske antidepressiva (TCA'er) som imipramin (Tofranil) og desipramin (Norpramin) er blevet brugt til at behandle panikangst, selvom de er mindre almindeligt ordineret sammenlignet med SSRI'er og SNRI'er. TCA'er påvirker genoptagelsen af ​​serotonin og noradrenalin i hjernen og lindrer derved symptomer på angst og depression. TCA'er kan dog forårsage flere bivirkninger sammenlignet med nyere antidepressiva.

4. Buspiron :

Buspiron er en anxiolytisk medicin, der nogle gange bruges til langsigtet håndtering af angst, herunder panikangst. Det virker anderledes end benzodiazepiner og SSRI'er ved selektivt at aktivere serotoninreceptorer. Buspiron tager typisk flere uger at nå sin fulde terapeutiske effekt og kan være mindre effektiv i alvorlige tilfælde af panikangst.

5. Vagus nervestimulation (VNS) :

VNS er en kirurgisk behandlingsmulighed for mennesker med svær, medicin-resistent panikangst. Det involverer implantation af en enhed under huden på brystet, der leverer elektriske impulser til vagusnerven, en lang nerve, der forbinder hjernestammen med maven. VNS hjælper med at regulere aktiviteten af ​​det autonome nervesystem, hvilket potentielt reducerer paniksymptomer.

Det er vigtigt at bemærke, at valget af behandling for panikangst er individualiseret og bør bestemmes i samråd med en sundhedsperson. De kan vurdere sværhedsgraden af ​​symptomer, sygehistorie og individuelle præferencer for at anbefale den mest passende allopatiske behandlingstilgang.