Hvad sker der, når du har et panikanfald
- Øget puls
- Hurtig vejrtrækning eller åndenød
- Svedende
- Rystende eller rystende
- Brystsmerter eller ubehag
- Følelse af svimmelhed eller svimmelhed
- Kvalme eller opkastning
- Hedeture eller kuldegysninger
- Prikken eller følelsesløshed i dine hænder eller fødder
Følelsesmæssige symptomer
- Føler at miste kontrollen eller som om du skal dø
- Frygt, rædsel eller frygt
- Adskillelse fra dig selv eller dine omgivelser (derealisering/depersonalisering)
- Følelse af at blive kvalt eller kvalt
- Føler du er ved at blive sindssyg
- Manglende evne til at koncentrere sig eller tænke klart
Adfærdssymptomer
- Undgå situationer eller aktiviteter, der kan udløse et panikanfald
- Begrænsning af dine aktiviteter på grund af frygt for panikanfald
- Søger tryghed eller validering fra andre
- Selvmedicinering med alkohol eller stoffer
- At blive optaget af dit helbred og fysiske fornemmelser
- Føler sig angst for angst
Hvad skal du gøre, hvis du har et panikanfald
1. Forbliv rolig: Mind dig selv om, at panikanfald er midlertidige og ikke vil skade dig.
2. Træk vejret langsomt: Tag langsomme, dybe vejrtrækninger for at hjælpe med at regulere din puls.
3. Slap af i dine muskler: Slap gradvist af i dine muskler, start fra tæerne og arbejd op.
4. Fokusér på dine sanser: Brug jordforbindelsesteknikker som at navngive objekter, du kan se, høre og røre ved, for at blive i nuet.
5. Søg support: Tal med en betroet ven, familiemedlem eller terapeut for at få støtte.
Hvornår skal du få professionel hjælp
- Hvis dine panikanfald er hyppige, alvorlige eller påvirker dit liv markant, så overvej at søge professionel hjælp fra en mental sundhedsprofessionel.
- Behandlingsmuligheder kan omfatte terapi, medicin eller en kombination af begge.
panikanfald