Hvad sker der, når du har et panikanfald

Fysiske symptomer

- Øget puls

- Hurtig vejrtrækning eller åndenød

- Svedende

- Rystende eller rystende

- Brystsmerter eller ubehag

- Følelse af svimmelhed eller svimmelhed

- Kvalme eller opkastning

- Hedeture eller kuldegysninger

- Prikken eller følelsesløshed i dine hænder eller fødder

Følelsesmæssige symptomer

- Føler at miste kontrollen eller som om du skal dø

- Frygt, rædsel eller frygt

- Adskillelse fra dig selv eller dine omgivelser (derealisering/depersonalisering)

- Følelse af at blive kvalt eller kvalt

- Føler du er ved at blive sindssyg

- Manglende evne til at koncentrere sig eller tænke klart

Adfærdssymptomer

- Undgå situationer eller aktiviteter, der kan udløse et panikanfald

- Begrænsning af dine aktiviteter på grund af frygt for panikanfald

- Søger tryghed eller validering fra andre

- Selvmedicinering med alkohol eller stoffer

- At blive optaget af dit helbred og fysiske fornemmelser

- Føler sig angst for angst

Hvad skal du gøre, hvis du har et panikanfald

1. Forbliv rolig: Mind dig selv om, at panikanfald er midlertidige og ikke vil skade dig.

2. Træk vejret langsomt: Tag langsomme, dybe vejrtrækninger for at hjælpe med at regulere din puls.

3. Slap af i dine muskler: Slap gradvist af i dine muskler, start fra tæerne og arbejd op.

4. Fokusér på dine sanser: Brug jordforbindelsesteknikker som at navngive objekter, du kan se, høre og røre ved, for at blive i nuet.

5. Søg support: Tal med en betroet ven, familiemedlem eller terapeut for at få støtte.

Hvornår skal du få professionel hjælp

- Hvis dine panikanfald er hyppige, alvorlige eller påvirker dit liv markant, så overvej at søge professionel hjælp fra en mental sundhedsprofessionel.

- Behandlingsmuligheder kan omfatte terapi, medicin eller en kombination af begge.