Forståelse af klaustrofobi: Årsager, symptomer og coping-strategier

Klaustrofobi er en af de mest almindelige fobier. Den udløses af panik, der opstår fra frygten for at være indesluttet på et lille sted eller et sted uden udfartsmulighed. Det er frygten for ikke at have en undvej. Denne fobi er situationsbetinget, da kun specifikke betingelser udløser en klaustrofob reaktion.

Definition

• En fobi er en form for angst. Angst fører til irrationelle frygte for visse genstande eller situationer. Klaustrofobi kan være en enkelt fobi eller en del af en større fobi som generaliseret angstlidelse.

Årsager

• Klaustrofobi og fobier skyldes traumatiske oplevelser. Disse kan ske i barndommen eller senere i livet. Klaustrofobi udvikles efter at have været traumatiseret ved indeslutning. Efter traumatisering udløser hjernen en panikangst i lignende situationer – som at være i et trangt sted eller føle sig uden kontrol.

Udløsere

• Hverdagen bringer mange udløsere: værelser uden tydelig udgang, rushtrafik, flyvning, tunneler, medicinske undersøgelser som MRI eller CT-scanning. I ekstreme tilfælde kan blot synet af en lukket dør udløse panikangst. Klaustrofobi kan have forfærdelige konsekvenser for det sociale liv. Betroffne undgår ofte aktiviteter eller situationer, der udløser symptomer.

Symptomer

• Symptomerne minder om en almindelig panikangst: ekstrem sved, kvalme, hurtig hjerterytme, svimmelhed eller svimning, og frygt for umiddelbar fysisk fare.

Behandling

• Klaustrofobi er en indlært reaktion fra en situation, der forårsagede frygt. Det er muligt at "af-lære" denne reaktion. Adfærdsterapi bruges til at identificere udløsere og lære at kontrollere reaktioner gennem visualisering og positiv tænkning. "Flooding" kan bruges til at indsætte personen i en skræmmende situation (f.eks. et lille rum), indtil de lærer, at der ingen fare er, hvilket reducerer effekten. Hvis adfærdsmæssige teknikker fejler, kan medicin som beta-blokkere og antidepressiva ordineres for at begrænse panikangstens virkning.