Gamma globulin (GLOB) blodprøve: Hvad høje & lave værdier betyder

Gamma globuliner (GLOB) er blodproteiner – hovedsageligt immunoglobuliner (antistoffer) – produceret af plasma-celler (differenterede B-celler). De er centrale for immunforsvaret.

Hvad prøven måler

En GLOB-prøve (often del af et total protein-panel med albumin) kvantificerer gamma globulin-koncentrationen. Den hjælper med at vurdere immunstatus og opdage abnormaliteter i antistofproduktion.

Lave gamma globuliner (Hypogammaglobulinæmi)

Mulige årsager:

• Primær immunodefekt (f.eks. CVID, X-linked agammaglobulinæmi)
• Sekundær: protein-tabende tilstande (nephrotisk syndrom, protein-losing enteropati), forbrændelser, undernæring
• Leversygdom (nedsat syntese)
• Kortikosteroid/immunundertrykkende terapi
• Visse kræftformer (f.eks. CLL, lymphom)

Høje gamma globuliner (Hyper-gammaglobulinæmi)

Mulige årsager:

• Kroniske infektioner (TB, HIV, hepatit, subakut bakteriel endokarditis)
• Autoimmune sygdomme (RA, SLE, Sjögrens)
• Leversygdom (cirrhose, kronisk hepatit)
• Monoklonale gammopatier (MGUS, multipla myom, Waldenstrøms)
• Polyklonal aktivering (parasitære infektioner, sarcoidosis)

Klinisk anvendelse

GLOB er ikke diagnostisk alene. Anormale resultater fremkalder yderligere arbejdsproces: serum protein elektroforese (SPEP), immunofixation, kvantitative immunoglobuliner (IgG, IgA, IgM), og klinisk korrelation.

Diskutér altid resultater med din henvisende læge – de tolker dem i kontekst af dit fulde billede.