Røntgen og DNA-skade: Mekanisme, mutagense og kræftrisiko

Hvordan ioniserende stråling påvirker DNA

Røntgenstråling er ioniserende stråling – højenergi fotoner der udskubber elektroner fra atomer, skaber reaktive ioner og frie radikaler.

Direkte vs. indirekte skade

• Direkte: Foton rammer DNA, bryder fosfodiester bindinger.
• Indirekt (prædominerende): Stråling ioniserer vand → hydroxyradikaler (·OH) → angriber DNA.

Typer af DNA læser

• Enkeltstrængsbrud (SSBs): Repareres normalt præcist.
• Dobbeltstrængsbrud (DSBs): Meget mutagene; kan forårsage kromosomale translocationer, deletioner.
• Base-modifikationer: Fx 8-oxoguanin → misparring med adenin → G:C→T:A transversioner.
• Krydslenkninger: DNA-DNA eller DNA-protein.

Fra skade til kræft

1. Ureparerede/fejlreparerede DSBs → genomisk ustabilitet.
2. Mutationer i onkogener (fx RAS) eller tumordæmpende gener (fx TP53).
3. Klonale ekspansion → malignitet (leukæmi, skjoldbrusk, bryst, lunge kræft forbundet med stråling).

Risikokontekst

• Risiko er dose-afhængig (lineær ingen-grænse model til strålebeskyttelse).
• Diagnostiske røntgen: meget lav individuell risiko; rettfærdiggjort af klinisk fordel.
• ALARA princip: Så Lavt Som Rimeligt Muligt.
• Børn og unge voksne mere strålingsfølsomme.