Røntgen-kontraindikationer og forbehold: Hvem der bør undlade eller udsætte billeddiagnostik

Røntgen bruger ioniserende stråling; risiko er kumulativ og stokastisk (kræft, genetisk). Nytte skal retfærdiggøre dosis (ALARA).

Grupper der kræver særlig overvejelse

• Gravide patienter: Foster-dosis <1 mGy (fleste diagnostiske røntgen) — ikke kontraindiceret hvis klinisk indikeret; afskærm abdomen; overvej US/MR-alternativer. Obligatorisk graviditetsscreening for kvinder 12–55 år.
• Børn: 3–5× mere radiostable; længere levetid til kræftudvikling. Brug pediatriske protokoller (Image Gently), afskærmning, alternativ billeddiagnostik (US, MR) når diagnostisk ækvivalens findes.
• Strålingsfølsomme tilstande: Ataxia-telangiectasia, Bloom-syndrom, xeroderma pigmentosum, tidligere høje stråledoser — minimér eksponering; konsultér radiolog/genetiker.
• Kontrastallergi: Ikke en røntgen-kontraindikation per se, men for IV-kontrastundersøgelser (CT, IVP, artrogram). Præmedicér (steroid/antihistamin) eller brug non-ionisk lav-osmolært middel; alvorlig anafylaksi → undgå.

Dosis-kontekst

• Brystkasse-røntgen: 0,1 mSv (≈10 dage baggrundsstråling).
• Abdomen-røntgen: 0,7 mSv.
• CT abdomen/pelvis: 10–20 mSv.

Fælles beslutningstagning

Diskutér: klinisk spørgsmål, alternativer, estimeret dosis, risikomagnitude. Dokumentér i journal. Ingen billeddiagnostik "bare for at være sikker".