Kemoterapi og strålebehandling: Mekanismer, bivirkninger og kombineret brug

To søjler i kræftbehandling

Kemoterapi (systemiske cytotoxiske midler) og strålebehandling (lokaliseret højenergetisk ioniserende stråling) skader kræftcelleres DNA for at inddøde døden. De kombineres ofte med kirurgi til kurativ eller palliativ intention.

Kemoterapi

• Mekanisme: Alkylrerende midler, antimetaboliter, mikrotybule-hæmmere, topoisomerase-hæmmere, osv., målretter hurtigt delende celler.
• Administration: IV, oral, intratekale, intraperitoneale, topiske.
• Almindelige bivirkninger: Myelosuppression, kvalme/opkastning, hårtab, mukositis, neuropati, træthed, infertilitet.

Strålebehandling

• Mekanisme: Ioniserende stråling → direkte DNA-rev + frit-radikal-skade.
• Levering: Ekstern stråle (linac), brachiterapi (frø), stereotaktisk (SBRT/SRS).
• Bivirkninger: Sted-specifikke (hud-erytem, fibrose, organdysfunktion); akutte og sene.

Kombineret modalitet

• Samtidig kemoradiation (f.eks. hals/hoved, cervix, anal, lunge) → radiosensitisering.
• Sekventiel: kemo → stråling eller omvendt.
• Adjuvant (post-kirurgi) eller neoadjuvant (præ-kirurgi).

Begrænsninger

• Ikke kurativ for alle stadier/typer.
• Toksicitet begrænser dosis/intensitet.
• Omkostninger og adgangs-uregelmæssigheder.

Fremtidige retninger

Målrettede terapier, immunterapi og præcisionsstråling (FLASH, proton) sigter mod at forbedre terapeutisk ratio.