Stråleterapi ved kræft: Mekanismer, modaliteter og klinisk indflydelse

Stråleterapi (RT) bruger ioniserende stråling (fotoner, elektroner, protoner, tungioner) til at skade kræftcelle DNA, forårsagende mitotisk katastrofe, apoptose, senescens eller immunogen celdød.

Vigtige kliniske roller

1. Definitiv/Lokal kontrol: Kurativ for lokaliserede tumorer (H&N, cervix, prostata, lunge, lymphom). Organbevaring (stembånd, bryst, blære, rektum, sarkom).
2. Adjuvant: Post-kirurgi (bryst, rektum, sarkom, glioma) → ↓ lokal recidiv.
3. Neoadjuvant: Pre-op (rektum, øsofagus, pankreas, sarkom) → ↓ størrelse, ↑ R0 resektion, organbevaring.
4. Palliativ: Knoglemets (smerte), hjernemets, rygradskompression, hæmoptyse, obstruktion. Enkel/multi-fraktion.
5. Kombineret modalitet: Kemostraeling (samtidig ↑ radiosensitivitet); immuno-RT (abskopisk effekt); målrettet-RT.

Avancerede teknologier

• IMRT/VMAT: Moduleret fluens → konformat dosis, OAR besparelse.
• IGRT: On-board billeddiagnostik (kV, CBCT) → opsætningspræcision.
• SRS/SBRT: Hypofraktioneret (1–5 fx), høj dosis/fraktion, sub-mm præcision → hjerne, lunge, lever, rygrad, oligomets.
• Protonterapi: Bragg-peak → ingen exit dosis; pediatrisk, basis-af-skalle, re-bestråling.
• IORT: Intraoperativ enkelt fraktion til tumørbædde.
• FLASH RT: Ultra-høj doserate (>40 Gy/s) → normalt væv besparelse (undersøgelsesmæssigt).

Toxiciteter

Akut: Dermatitis, mukositis, træthed, organ-specifik (øsofagit, enteritis, cystitis). Sen: Fibrose, vaskulær skade, sekundær malignitet, neurokognitiv (hjerne).

Multidisciplinære tumørboards optimerer RT-integration.