Strålebehandling ved Ventrikulær Tachykardi: Procedure, Risici & Resultater

Indikation

Stereotaktisk ablativ strålebehandling (STAR) til refraktær ventrikulær tachykardi (VT) ufølsom overfor antiarytmika og kateterablation, eller hos patienter uegnet til invasive procedurer.

Præbehandlingsudredning

• EKG, Holter, EP-undersøgelse for at definere VT-udgangspunkt(er)
• Hjerte-MRI/CT til substrat-kortlægning (nar, kanaler)
• Multidisiplinært VT-board review

Afleveringsteknik

• 3D-konformal (3D-CRT) eller IMRT: Former dosis til arytmogenet substrat.
• Billedguidet (kV/MV CBCT) med respiratorisk gating.
• Typisk dosis: 25 Gy enkeltfraktion (ikke-invasiv) eller 30–35 Gy/5 fraktioner.
• Ambulant, 5 dage/uge hvis fraktioneret.

Bivirkninger

• Acut: træthed, dermatit, kvalme, perikarditis (sjælden)
• Sen: strålepneumonit (<5%), fibrose, klape-skade, sekundær malignitet (meget lav)

Effektivitet

Fase II-forsøg (ENCORE-VT, STOP-VT): 60–80% reduktion i VT-byrde ved 6 måneder; ~50% fuld frihed fra VT. Ikke kurativ; ofte kombineret med medicin/ablation. Bedst for nar-relateret VT med identificerbart target.

Fremtidige Retninger

Integration med elektroanatomisk kortlægning, adaptiv re-planlægning og immunterapi-kombinationer under undersøgelse.