Strålingsforbrændinger: Årsager, alvorlighedsgrader, behandling og forebyggelse

Strålingsdermatitis (strålingsforbrændinger) opstår fra ioniserende stråling, der skader hudceller og mikrovaskulatur. Kilder inkluderer medicinsk (stråleterapi, fluoroskopi), industrielt, nukleært og UV-stråling (solforbrænding).

Alvorlighedsgradering (CTCAE / RTOG)

Grad	Kendetegn
1 (Mild)	Svag rødme, tør afhudning, kløe
2 (Moderat)	Klar rødme, pletvis våd afhudning (hudfold), moderat svulst
3 (Alvorlig)	Sammenhængende våd afhudning, pitting ødem, ulseration
4 (Livstruende)	Vævsdød, fuldtykkelse ulseration, blødning, sepsis risiko

Akte vs. kroniske effekter

• Akte: Under eller uger efter eksponering; inflammatorisk kaskade.
• Kronisk (måneder–år): Fibrose, synlige blodkar, atrofi, pigmentforandringer, sekundære hudkræfter (basal/cellulært carcinom).

Håndtering efter grad

• Grad 1–2: Blød hygiejne, ikke-hæftende forband, topiske kortikosteroider (hydrocortison 1–2,5%), silicongel, barrierekrämmer.
• Grad 3–4: Hydrokolloid/alginat forband, sølv-impregnerede forband, smertebehandling, antibiotika ved infektion, kirurgisk debridement/transplantation ved nekrose.
• Stråleterapi patienter: Profylaktiske topiske steroidder (mometason) reducerer alvorlighed; undgå irriterende stoffer, soleksponering.

Forebyggelsesstrategier

• Strålingsskærmning, dosefrakionering, IMRT/VMAT teknikker skåner huden.
• UV-beskyttelse: bredspektral SPF 30+, beskyttende tøj, undgå sol i middagstiden.
• Arbejdsmæssigt: ALARA princip, dosimetri overvågning, personligt beskyttelsesudstyr.

Tidlig genkendelse og gradering vejleder interventioner, der bevarer hudintegritet og livskvalitet under stråleterapi.