Stråleterapi-bivirkninger: Hvad du kan forvente
Behandlingsformer
Stråling gives oftest via en maskine, der udsender røntgenlignende stråler (ekstern strålebehandling). Andre former: radioaktive piller eller implanterede pellets – mindre almindelige. Mange almindelige bivirkninger forekommer ved begge former; dog opstår hudproblemer og lokaliseret hårtab KUN ved ekstern strålebehandling.
Bivirkninger varierer per patient, men starter ofte inden for dage efter første behandling. I nogle tilfælde vedvarer bivirkninger efter afsluttet behandling.
Træthed
Kræfttræthed er en almindelig bivirkning. Kan skyldes stråling eller kombination af stråling, andre kræftbehandlinger og sygdommens stress. Varig og kronisk træthed kan gøre daglige aktiviteter vanskelige. Søvn og hvile løser ikke nødvendigvis trætheden – man vågner træt. Træthed kan begynde ved behandlingsstart og forværres med flere behandlinger.
Hudproblemer
Hudproblemer og lokaliseret hårtab opstår på det bestrålede sted. Man taber IKKE alt håret (som ved kemoterapi), fordi stråling kun dræber celler, den rammer. Udover hårtab kan huden blive irriteret: hævelse, blærer, solbrændt udseende, tørhed, kløe, flakning. Huden kan tage uger at helbrede efter afsluttet behandling. Undgå at klø, sæbe/irriterende produkter, tæt tøj eller bandager uden lægetal.
Mave- og spiseproblemer
Afhængigt af bestrålingssted:
- Hoved/hals: Svelgningsbesvær, appetitløshed, mundsår, mundtørhed, tab af smag, kvalme. Øget kariesrisiko; tandproteser kan passe dårligt pga. hævelse.
- Brystkasse: Svelgningsbesvær, spiseproblemer.
- Mave/bækken: Fordøjelsesforstyrrelser: kvalme, opkast, diarré.
Lavt blodcelletal
I sjældne tilfælde kan stråling give fald i hvide blodlegemer eller plater. Øger infektionsrisiko og immunproblemer. Kan gøre blodkoagulation vanskelig. Hvis det sker: læge kan udsætte behandling for at lade tal stige. Anæmi (lavt rødt blodcelletal) kan kræve blodtransfusion.
Langsigtede bivirkninger
Stråling kan potentielt give permanent skade: brystbestrailing → lungefnar (åndedøvhed) eller hjerteproblemer. Mave/bækken-bestrailing → blære-/tarmfunktionsforstyrrelser. Lille risiko for stråleinduceret kræft (American Cancer Society) – ofte 10+ år efter.
Strålebehandling
- Røntgen med gips: Hvornår fjernelse er nødvendig
- Brystkasse Røntgen: Infiltrater vs. Tumorer – Vigtige Forskelle og Kliniske Implikationer
- Hvordan man bliver radiolog: Uddannelse, specialisering, certificering og autorisation
- Post-prostatektomi radioterapi: Teknikker og effektivitet
- Strålebehandling: Ingen visuelle blinde under behandling
- Kegle-stråle CT (CBCT): Principper, anvendelser & fordele over konventionel CT
- Termografi vs. Røntgen: Forstå forskellen
