Forhøjet lymfocyt-tælling (lymfocytose): Årsager og klinisk tilgang

En lymfocyt-tælling på 8.900/µL hos en voksen er forhøjet (referenceinterval typisk 1.000–4.800/µL, varierer efter laboratorium). Lymfocytose kræver klinisk korrelation for at skelne reaktive fra neoplastiske årsager.

Almindelige årsager til lymfocytose

• Akte virale infektioner: EBV (mononukleose), CMV, influenza, hepatit, COVID-19, adenovirus.
• Kroniske infektioner: Tuberkulose, brucellose, syfilis.
• Specifikke bakterielle infektioner: Kighoste (mærkbar lymfocytose), katteklø-sygdom.
• Lymfoproliferative lidelser: Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), lymfom (især follikulært, mantle-celle), håret celle leukæmi.
• Autoimmun/inflammatorisk: Autoimmun lymfoproliferativt syndrom (ALPS), serum-sygdom.
• Post-splenektomi / hyposplenisme: Tab af milt-sekvestration.
• Kortikosteroid-effekt: Demarginering (normalt neutrophili, men kan påvirke lymfocyter).

Diagnostisk arbejde

1. Klinisk kontekst: Feber, nattevæd, vægttab, lymfeknude-svulst, miltforstørrelse, træthed?
2. Gentag CBC med differentialtælling: Bekræft persistens.
3. Perifer blodudstrig: Søg efter atypiske lymfocyter (viral), smudge-celler (CLL), lymfom-celler.
4. Flow cytometry: Hvis malignitet mistænkes (klonal B-celle population: CD5+, CD19+, CD23+ for CLL).
5. Serologier: EBV, CMV, HIV, hepatit efter behov.

Hvornår henvisning til hematologi

• Persisterende lymfocytose (>2–4 uger)
• Bekymrende kliniske træk (B-symptomer, lymfeknude-svulst, organomegali)
• Abnorme celler på udstrig
• Flow cytometry antyder klonal population

En isoleret, asymptomatisk forhøjelse kan være reaktiv (nylig viral sygdom), men medicinsk evaluering er påkrævet for at udelukke malignitet.