Portalvene: Anatomi, funktion og portal hypertension

Den hepatiske portalvene er porten for næringsskyldigt blod fra gastrointestinaltraktet til at nå leveren til behandling.

Dannelse & sidingren

• Dannes bag pankreasnakke ved forening af v. mesenterica superior (SMV) (tyndtarm, cæcum, stigende/tværgående colon) og v. splenica (milte, pankreas, mave via v. gastricae breves & v. gastroepiploica sinister).
• Modtager også: v. mesenterica inferior (via splenica), v. gastricae dextra/sinistra, v. cystica.
• Længde ~8 cm; ingen klapekker.

Leverblodforsyning (Dobbelt)

Kilde	% Strøm	% O₂	Indhold
Portalvene	75 %	50–60 %	Næringsstoffer, toksiner, bakterieprodukter, hormoner
Hepatisk artier	25 %	95–100 %	Ilt

Leverefunktioner muliggjort

• Glukosehomeostase (glycogenlager/frigivelse, glukoneogenese)
• Proteinsyntese (albumin, koagulationsfaktorer, akutte fase)
• Detoksificering (ammoniak → urea, læmestofskifte, bakterieclearance)
• Lipidmetabolisme (VLDL, galdesyrer)
• Galleproduktion → enterohepatisk cirkulation

Portal hypertension (PHTN)

Trykgradient >5 mmHg (normal 1–5). Årsager: præ-hepatisk (PV-trombose), intra-hepatisk (cirrhose—#1), post-hepatisk (Budd-Chiari, IVC-obstruktion).

Konsekvenser

• Portosystemiske kollateraler: øsofageale/gastriske varicer (blødningsrisiko), caput medusae, hémorroider.
• Ascites (sinusoidal hypertension + hypoalbuminæmi + natriumretention).
• Splenomegali → trombocytopeni.
• Hepatisk encefalopati (shuntede toksiner omgår lever).

Ingen klapekker i portalsystemet = tryk overføres baglæns. Denne anatomi forklarer, hvorfor cirrhose forårsager varicer og ascites samtidigt.