| | Sundhed og Sygdom > | Kræft | Leverkræft

Diagnostisk arbejdsopgave for leverlidelser: Prøver, billeddiagnostik & tolkning

Diagnostisering af leverpatologi kræver en struktureret, multimodal tilgang. Intet enkelt test er definitiv; integration af anamnese, lab, billeddiagnostik og nogle gange histologi guider diagnose og stadiering.

1. Laboratorieevaluering

Prøve	Hvad det afspejler	Vigtige mønstre
ALT / AST	Hepatocellulær skade	ALT > AST: viral, NAFLD, medicin. AST > ALT: cirrose, alkoholisk hepatit (ratio >2:1).
ALP / GGT	Kolestase / galdeveje	Forhøjet sammen: galdevejs-obstruktion, PSC, PBC, medicin-induceret. GGT bekræfter hepatisk oprindelse af ALP.
Bilirubin (Total/Direkte)	Ekskretorisk funktion	Direkte >20% af total: konjugeret hyperbilirubinæmi (hepatocellulær eller obstruktiv).
Albumin / INR	Syntetisk funktion	Lavt albumin + forlænget INR = nedsat syntese (avanceret sygdom, akut levervigt).
Trombocyter	Portal hypertension proxy	Trombocytopeni (<150k): miltensekvestration fra portal HT.
Ammoniak	Detoksificering	Forhøjet: hepatisk encefalopati (korrelerer dårligt med alvorlighed).

2. Ætiologiske serologier & markører

Virale hepatitter: HAV IgM, HBsAg/HBcAb/HBsAb, HCV Ab → HCV RNA, HEV IgM.
Autoimmune: ANA, ASMA, Anti-LKM1, IgG (AIH); AMA (PBC); p-ANCA (PSC).
Metaboliske/Genetiske: Ferritin/TSAT (hemokromatose), Ceruloplasmin (Wilson), Alpha-1-antitrypsin.
Toksikologi: Paracetamol-niveau, ethanol, drogescreening.

3. Billeddiagnostik

Ultralyd (US): Førstelinje. Vurderer leverkontur, ekogenicitet (steatose), portal vene patens/retning, miltestørrelse, ascites, tumorer. Doppler til vaskulært flow. Begrænset af kropsbygning, operatørabhængighed.
CT (Multifasisk): Fremragende til karakterisering af forandringer (HCC-kriterier: arteriell forstærkning + washout), vaskulær anatomi, ekstrahepatisk spredning. Stråling/kontrast bekymringer.
MRI (med hepatobiliære kontrastmidler): Overlegen bløtvævskontrast; detekterer små HCC, karakteriserer ubestemte forandringer, kvantificerer fedt/jern (PDFF, R2*).
FibroScan (Transient Elastografi): Måler leverstivhed (kPa) → fibrose-stadie (F0–F4). CAP-score for steatose. Non-invasivt, point-of-care. Mislykkes ved fedme, ascites, akut inflammation.
MRE (MR Elastografi): Mere præcis end FibroScan til stadiering; mindre operatørabhængig; virker ved fedme. Begrænset tilgængelighed.

4. Leverbiopsi

Indikationer: Uforklarede forhøjede leverprøver, stadiering af fibrose når ikke-invasive tests er uenig, diagnostisering af AIH, medicin-induceret leverskade, infiltrative sygdomme, allograft-afvisning.

Teknikker: Perkutant (hyppigst), transjugulær (hvis koagulopati/ascites), laparoskopisk. Kernenål ≥16G, ≥20 mm længde.

Scoringsystemer: METAVIR (aktivitet A0–3, fibrose F0–4), Ishak, NASH CRN (NAFLD).

5. Endoskopi

EGD: Screening for varicer (portal HT), portal hypertensiv gastropati, GAVE. Båndligatur hvis høje risiko varicer.
ERCP / MRCP: Galdevejs-strikturer, sten, PSC.

Diagnostisk algoritme (Forenklet)

Abnorme leverprøver → Mønstergenskendelse (hepatocellulær vs. kolestatisk vs. blandet).
Målrettede serologier + US.
Hvis ætiologi uklar eller stadiering nødvendig → FibroScan/MRE ± biopsi.
Hvis tumormasse → Multifasisk CT/MRI (LI-RADS).
Hvis cirrose → Varice-screening (EGD), HCC-overvågning (US ± AFP kvartalsvis).

Klinisk korrelation er afgørende. En hepatolog eller gastroenterolog bør guide komplekse arbejdsopgaver.

Leverkræft