Hvad betyder bisfosfanater?

Bisfosfonater er en klasse af lægemidler, der bruges til at behandle en række knoglesygdomme. De virker ved at bremse nedbrydningen af ​​knoglevæv, hvilket kan være med til at øge knogletætheden og mindske risikoen for brud. Bisfosfonater bruges typisk til at behandle osteoporose, en tilstand, der får knoglerne til at blive svage og skøre. De kan også bruges til at behandle andre knoglesygdomme, såsom Pagets sygdom og osteogenesis imperfecta.

Bisfosfonater er tilgængelige i både orale og intravenøse former. Den type bisfosfonat, der anvendes, og doseringen vil afhænge af den enkeltes tilstand. Bisfosfonater tolereres generelt godt, men de kan forårsage bivirkninger som kvalme, opkastning, diarré og forstoppelse. I sjældne tilfælde kan bisfosfonater forårsage alvorlige bivirkninger såsom osteonekrose i kæben (ONJ) ​​og atypiske lårbensbrud.

ONJ er en tilstand, der opstår, når kæbeknoglen bliver blottet på grund af tab af knoglevæv. ONJ er en sjælden bivirkning af bisfosfonater, men den kan være alvorlig. Atypiske lårbensbrud er også en sjælden bivirkning af bisfosfonater. Atypiske lårbensbrud er brud, der opstår i lårbenet (femur), som ikke er forårsaget af et større traume.

Risikoen for at udvikle ONJ eller atypiske lårbensfrakturer øges ved langvarig brug af bisfosfonater. Risikoen for disse bivirkninger er dog stadig relativt lav. Bisfosfonater er en effektiv behandling af en række knoglesygdomme, og de tolereres generelt godt.

Her er nogle af de mest almindelige bisfosfonater:

* Alendronat (Fosamax)

* Risedronat (Actonel)

* Ibandronate (Boniva)

* Zoledronsyre (Reclast)

* Pamidronat (Aredia)

Disse lægemidler tages typisk en gang om ugen eller en gang om måneden. De kan tages oralt eller intravenøst.

Bisfosfonater er effektive til at forebygge og behandle osteoporose. De kan også bruges til at behandle andre knoglesygdomme, såsom Pagets sygdom og osteogenesis imperfecta.