Profylaktisk kemoterapi: Forebyggelse og risikoreduktion i kræftpleje

Profylaktisk kemoterapi – ofte betegnet adjuvant eller neoadjuvant kemoterapi – bruger cyto-toksiske stoffer til at eliminere mikrometastatisk sygdom og reducere risikoen for kræft-recidiv.

Kliniske kontekster

• Adjuvant: Givet efter primær kirurgi når ingen synlig sygdom forbliver (f.eks. bryst, tyktarm, lunge-kræft).
• Neoadjuvant: Givet før kirurgi for at krympe tumorer, vurdere behandlingssvar, og muliggøre brystbevarende kirurgi.
• Primær/Definitiv: Kurativt hensigt uden kirurgi, brugt til visse lymphomer og germinelle tumorer.
• Høj-risiko forebyggelse: For genetiske syndromer (BRCA, Lynch), alvorlig dysplasi, eller tidligere malignitet.

Beslutnings-faktorer

• Kræft-type, stadie, grad, og molekylære markører
• Recidiv-risiko-stratifisering (nomogrammer, genomiske assays)
• Patientens alder, komorbiditeter, og performance-status
• Behandlings-toksitet vs. gavn-forhold
• Patient-præferencer og værdier

Almindelige regimer

Regimer varierer efter kræft-type: anthracyklin/taxan for brystkræft, FOLFOX for tyktarm-kræft, cisplatin/etoposid for lunge-kræft, blandt andre.

Risici og overvejelser

• Akte: Kvalme, myeloundertrykkelse, hårtab, neuropati, træthed, infektions-risiko.
• Sene: Hjertetoksicitet, sekundære maligniteter, infertilitet, kognitive forandringer, vedvarende neuropati.
• Livskvalitets-påvirkning under behandling.

Fælles beslutningstagning med onkologi-teamet balancerer recidiv-reduktion mod behandlings-byrde.