Diagnostisering af øsofagus-irritation og ar-dannelse: Vigtige tests og hvad de afslører

Evaluering af øsofagus-mukosaskade bygger på en kombination af endoskopisk visualisering, funktions-test og histopatologi.

Guldstandard: Øvre endoskopi (EGD)

Et fleksibelt endoskop tillader direct inspektion af øsofagus-belægning. Fund inkluderer:

• Erosioner/sår (graderet ved Los Angeles eller Savary-Miller klassifikation)
• Stenoser (forsnævring fra kronisk ar-dannelse)
• Barrett's øsofagus (metaplastisk cylindrisk epitel)
• Eosinophile infiltrater (ringe, furrows, eksudater)

Målrettede biopsier bekræfter diagnostik og udelukker dysplasi/malignitet.

Komplementære tests

Test	Primær nytte
Barium-øsofagram (Øvre GI-serie)	Strukturel outline: stenoser, hiatusbrud, divertikler, grov motilitet
Øsofagus-manometri	Tryk-topografi: peristaltik-integritet, LØS-tryk, akalasi, spastiske lidelser
24-timers pH/Impedans-overvågning	Syre/ikke-syre-refluks kvantificering; symptom-refluks-korrelation
Biopsi (under EGD)	Histologi: eosinofil øsofagit, Barrett's, infektion, neoplasie

Klinisk workflow

1. Alarm-symptomer (dysfagi, vægttab, blødning) → akut EGD.
2. Typisk GERD uden alarmer → empirisk PPI-forsøg; hvis utilstrækkelig respons → EGD +/− pH-test.
3. Mistenkt eosinofil øsofagit → EGD med biopsier (selv hvis mucosa ser normal ud).
4. Pre-kirurgisk evaluering til fundoplikation → manometri + pH-test obligatorisk.

Test-valg bør vejledes af det kliniske spørgsmål. En gastroenterolog kan tilpasse den diagnostiske vej.