Faste før kirurgi: Forstå risici & betydning

Preoperativ faste (NPO) er en kritisk sikkerhedsprotokol for at forhindre pulmonal aspiration under anæstesi. Her er hvorfor det betyder noget, og hvad de bevisbaserede retningslinjer er.

Fysiologiske risici ved at spise før kirurgi

1. Pulmonal aspiration

Generel anæstesi ophæver beskyttende luftvejsreflekser (hoste, kvalmereflex, larynxlukning). Maveindhold kan passivt regurgiteres og indåndes → kemisk pneumonitis (Mendelsons syndrom) eller bakteriel pneumoni. Dødelighed op til 5% ved storvolumen-aspiration.

2. Kvalme og opkastning (PONV)

Restmavevolumen + anæstetika + kirurgisk stimulation = højt PONV-risiko. Opkastning under sedations risikerer aspiration.

3. Forsinket mave-tømning

Opioider, anticholinerge, stress og anæstesi selv forsinker mave-motilitet – øger volumen og syregrad af restindhold.

4. Elektrolyt- & metabolisk forstyrrelse

Mad ændrer insulin, glukose, kalium – komplicerer peroperativ håndtering, især hos diabetikere.

5. Teknisk interferens

Mavefordøjning skjuler kirurgisk felt (øvre abdominal/laparoskopiske tilfælde); forhindrer ventilation.

Nuværende fastende retningslinjer (ASA / ESPEN / ERAS)

Indtag	Minimum faste
Klare væsker (vand, klar juice, te, sort kaffe, sportsdrikke)	2 timer
Modermælk	4 timer
Børnemælk, ikke-menneske-mælk, let måltid (toast, knækbrød)	6 timer
Stegt/fedt mad, kød, tungt måltid	8 timer

Specielle populationer

• Pædiatri: Kortere faste; opfordr til klare væsker indtil 1–2 timer pre-op.
• Diabetikere: Individualiseret insulin/glukose-plan; undgå hypoglykæmi.
• GERD / Hiatusbræk / Overvægt / Graviditet: Overvej rapid-sekvens-induktion (RSI); måske længere faste eller prokinetika.

ERAS-protokoller

Forbedrede genoptræningsveje tillader klare kulhydratdrikke op til 2 timer pre-op – reducerer insulinmodstand, tørst, angst og postoperativt ileus.

Fastende er ikke tilfældigt – det er en livreddende standard. Følg din anæstesiologs instruktioner præcist.