Carpaltunnelsyndrom: Behandlingstrappen fra skenor til kirurgi

Carpaltunnelsyndrom (CTS) komprimerer mediannerven ved håndleddet, hvilket forårsager benummenhed, prikken og svaghed i tommelfinger, pegefinger, langfinger og den radiale halvdel af ringfingeren. Behandlingen eskalereres efter alvorlighedsgrad og respons.

1. Håndledsskene (neutral position): Natteværkt som første valg; heltidsvis ved alvorlige tilfælde. Forhindrer håndleddbøjning/strækning, der øger trykket i carpaltunnelen. Førstevalg ved milde, intermittente symptomer.
2. NSAID (ibuprofen, naproxen): Moderat antiinflammatorisk effekt; kortvarig brug ved symptomudbrud. Ikke sygdomsmodificerende.
3. Kortikosteroid-injektion: Stærk evidens for midlertidig lindring (uger til måneder). Begrænset til 2–3 injektioner om året for at undgå sene-/nerveskader. Diagnostisk og terapeutisk.
4. Carpaltunnel-release (åben eller endoskopisk): Definitiv behandling ved refraktære eller alvorlige tilfælde (thenar-atrophie, konstant benummenhed, axonalt tab på NCS). >90 % succesrate; lav komplikationsrisiko.

Adjuvanter og diagnostikbekræftelse

• Ergonomisk tilpasning (tastatur/mus-position, håndleddstøtter) og aktivitetsdosering er essentielle gennem hele forløbet.
• Nerveledningsundersøgelser (NCS) bekræfter diagnosen, graderer alvorlighed og guider kirurgisk henvisning. Ikke obligatorisk ved klassiske præsentationer, men værdifulde ved atypiske tilfælde.
• Ultralyd kan vurdere nervens tværsnitsareal og dynamisk kompression.

Skene + NSAID er ofte tilstrækkeligt ved milde CTS. Progressiv eller alvorlige symptomer kræver tidlig kirurgisk evaluering for at forhindre irreversibel nerveskade.