Bulimi og tandskader: Mekanismer og tværfaglig behandling

Gentagne opkastninger ved bulimi forårsager karakteristisk tanderosion og patologi.

Pattofysiologi af tandskade

1. Syreerosion: Mavesyre (pH 1,5–3,5) demineraliserer emalje → perimolysis (glat, glasagtig tab på linguale/palatale overflader af maxillære fronttænder).
2. Syrerefluks (GERD): Kronisk refluks fra sfinkterinkompetens tilføjer syreeksponering.
3. Xerostomi: Udtørring + anticholinerge mediciner → reduceret spyt → tab af buffer, remineralisering og antimikrobiel beskyttelse.
4. Næringsmæssige mangel: Calcium, vitamin D, fosfatmangel → hæmmet remineralisering.
5. Kariogene anfall: Højt sukkerindtag under anfall → plak-syreproduktion → karies.

Kliniske tegn

• Lingual emaljeerosion (maxillære fronttænder, øjetænder)
• Oklusal slid, dentinømhed
• Øget karies (cervikale, interproksimale)
• Parotis forstørrelse (sialadenose)
• Slimhindeskader (Russells tegn på håndryg)

Behandling

• Medicinsk/psykiatrisk: CBT-E, SSRI'er, næringsrevalidering — behandle spiseforstyrrelse.
• Tandlæge: Fluoridlak/gel, remineraliserende midler (CPP-ACP), bonding/kompositter til erosion, nattebærer ved pressning.
• Adfærdsmæssigt: Skyl med vand/natron efter opkastning (BØRST IKKE straks — abrasion påフォネmmet emalje). Højfluorid tandpasta.

Tidlig tandlægeindsats kombineret med behandling af spiseforstyrrelse bevarer tandsættet.