Bruxisme: Forståelse af tandknirsning – Årsager, symptomer & forebyggelse

Fakta om bruxisme

Tandknirsning (bruxisme) rammer mange årligt. Ofte hos børn, men også voksne. Kan ske dagtid, natte eller begge dele – alle aldre. Almindeligt hos små børn, som ofte vokser fra det. Da meget sker i søvn, kan man knirse uden at vide det. Men selv uden bevidsthed kan det give sundhedsproblemer – så ved symptomer: se tandlæge. Behandling findes til alvorlige tilfælde.

Risikofaktorer

• Stress (mest citeret): Spænding/stress → bide/knirsning. Kronisk stress = kronisk knirsning.
• Alder: Hyppigt hos børn, de fleste vokser fra det. Men søvnapnæ (åndestop) og mundåndere fortsætter ofte i voksenalder.
• Malokklusion: Fejlstilling af over-/underkæbe kan bidrage.

Identifikation

• Dagknirsere er ofte bevidste.
• Natknirsere er ofte ubevidste – men lyden er hørt af partner/forældre.
• Tandlæge kan se email-slid.
• Indersiden af kinder kan vise skader fra konstant knirsning.

Effekter over tid

Selvom ofte mildt, kan gentagen knirsning give: slidt email → flere tandlægebehandlinger, tandrevner, øget følsomhed varmt/koldt. Konstant bide trætter muskler → øresmerter, hovedpine, kæbe-/ansigtssmerter. TMJ-dysfunktion hyppigere hos knirsere.

Betydning & behandling

Selvom mildt, kan det føre til betydelige problemer. Vurdér af tandplejer. Behandling afhænger af årsag/alvorlighed: stresshåndtering, tunges/kæbe-øvelser, tandlægeapparater (night guards), kirurgi.

Vigtigt

Regelmæssige tandlægekontroller og dialog om kæbe/mundsymptomer er bedst til at forhindre langsigtede komplikationer.