Pulsdeficit: Årsager, mekanisme og klinisk betydning

Et pulsdeficit opstår, når apikal (hjerte) frekvens overstiger radial (perifer) puls-frekvens. Det indikerer, at nogle hjertekontraktioner ikke genererer en palperbar perifer puls – normalt på grund af utilstrækkelig slagvolumen fra ineffektiv ventrikulær fyldning eller kontraktion.

Almindelige årsager

• Forhøjdeflimmern (AFib): Mest almindelig årsag. Kaotisk forhøjdeaktivitet → uregelmæssig ventrikulær respons → nogle slag for svage til at palperes peripheralt.
• Hyppige fortidige slag (PACs/PVCs): Tidlige kontraktioner har reduceret fyldningstid → lavt slagvolumen.
• Alvorlig hjertesvigt: Lavt udslæt; perifer puls kan være trådformet eller upalpabelt ved svage slag.
• Hjertetamponade / constrictiv perikarditis: Forringet fyldning → reduceret slagvolumen.
• Alvorlig aortastenose: Fast udstrømningsobstruktion begrænser pulstryk.

Hvordan man vurderer

1. Simultant auskultér apikal puls (stetoskop i apex) og palper radial puls i 60 sekunder.
2. Apikal frekvens − Radial frekvens = Pulsdeficit.
3. Deficit > 0 er abnormt; størrelse korrelerer med hemodynamisk kompromis.

Kliniske implikationer

Et pulsdeficit signalerer ineffektive hjertekontraktioner. Ved AFib afspejler det frekvensrelateret tab af forhøjdekick og diastolisk fyldning. Det kræver EKG, ekkokardiografi og evaluering for frekvens/rytmereglere, antikoagulation og hjertesvigthåndtering.

Korrektion: Den oprindelige tekst angav forkert, at "apikal puls-frekvens er langsommere end radial." Apikal frekvens er hurtigere (eller lig); radial frekvens er lavere på grund af mistede slag.