Tandfugematerialer: Hvorfor matchning af termisk udvidelse til tandstruktur forhindrer mislykker

Restaurative materialer bør have et termisk udvidelseskoefficient (CTE) tæt på tandstrukturen (emalje ~11 ppm/°C, dentin ~8 ppm/°C). Mismatch forårsager cyklisk stress ved tand-restaurationsgrænsen under temperaturfluktuationer (varm/koldt mad).

Konsekvenser af CTE mismatch

1. Marginal lekkage & sekundær karies: Gentagne udvidelse/kontraktion åbner mikroskopiske gab → bakteriel indtrængen.
2. Mikrofrakturer / knustand fraktur: Materiale udvider mere end tand → trækstress i emalje/dentin.
3. Tab af retention: Materiale kontraherer mere → debonding, åbne marginer, restauration afmontering.
4. Postoperativ overfølsomhed: Termiske stresser overføres til pulpa via væskebevægelse i dentinal tubuli (hydrodynamisk teori).

Materialevalg

• Kompositter: CTE ~25–45 ppm/°C (reduceret ved høj fyldning, silankobling).
• Glasionomere / RMGI: CTE ~10–15 ppm/°C – tættere match; kemisk adhätion.
• Keramik (lithium disilikat, zirkonia): CTE ~9–11 ppm/°C – fremragende match; belægges med resin cement.
• Amalgam: CTE ~25 ppm/°C; pålægger sig korrosionsætning (historisk tolereret).

Moderne adhesiv tandlægekunst + matchende CTE materialer = holdbare, lave-overfølsomheds restaurationer.