Reumatoid Artritis og Tandsygdom: Den To-retede forbindelse

To Inflammatoriske Tilstande, Én Fælles Bane

Reumatoid artritis (RA) og parodontal sygdom deler en stærk epidemiologisk og mekanistisk association. Patienter med RA har en højere prævalens af parodontitis, og omvendt.

Mekanismer, der Binder RA og Parodontitis Sammen

Fælles Inflammatoriske Mediatorer

Begge sygdomme kennzeichnetes af forhøjede TNF-α, IL-1, IL-6 og IL-17, der driver vævsødelæggelse i både led og tandkød.

Citrullinering & Autoimmunitet

Porphyromonas gingivalis, en nøgle parodontal patogen, udtrykker peptidylarginin deiminase (PAD), som citrullinerer proteiner – potentielt genererende autoantigener, der udløser anti-CCP antistoffer hos genetisk prædisponerede individer.

Fælles Risikofaktorer

Rygning, fedme og visse HLA-DRB1 alleler øger mægligheden for begge tilstande.

Kliniske Implikationer

• Screening: Reumatologer bør spørge om mundsundhed; tandlæger bør spørge om ledsymptomer.
• Behandlingssynergi: Parodontal terapi (scaling og rodplaning) kan reducere systemiske inflammationsmarkører og forbedre RA-sygdomsaktivitetsscores.
• Mundhygiejne: To gange daglig tandbørstning, tanntrådsrengøring og regelmæssige tandlægebesøg er essentielle for RA-patienter.

Integration af tandpleje i RA-håndtering kan forbedre resultater for begge sygdomme.