Mandibulære tori: Årsager, udvikling og genetiske indflydelser

Mandibulære tori (tori mandibulares) er benigne, bilaterale benudvækster på den linguale overflade af mandiblen, typisk nær præmolarregionen. De er almindelige (prævalens 5–40% på tværs af populationer) og normalt asymptomatiske.

Ætiologiske faktorer

• Genetisk prædisposition: Stærk familier aggregation; autosomalt dominant med ufuldstændig penetrans mistænkes. GWAS implikerer bone morphogenetic protein (BMP) pathway-varianter.
• Mekanisk stimulation: Kronisk mastikatorisk stress (bruxisme, pressning) → strain-induceret ben-dannelse (Wolffs lov). Højere prævalens hos bruxere.
• Hormonel indflydelse: Androgener (testosteron) kan fremme torus-vækst; forklarer mandlig overvægt og post-pubertal debut.
• Lokalt traume/protese-tryk: Reaktiv hyperostose fra kronisk irritation.

Klinisk håndtering

• Asymptomatisk: Ingen behandling nødvendig; overvågning.
• Indikationer for fjernelse: Forstyrrelse af protesepasform, tale, tungenrum, mundhygiejne eller kirurgisk adgang.
• Procedure: Kirurgisk ekcision under lokalbedøvelse; lav recidiv hvis base fjernes fuldt ud.

Tori er normale anatomiske varianter – ikke patologi – medmindre de påvirker funktion.