Virale Livscyklusser: Lytisk vs. Lysogen – Vigtige Forskelle og Eksempler

Bakteriofager (og nogle dyrevirus) viser to fundamentale replikeringsstrategier med dybt forskellige udfald for værtscellen.

Lytisk Cyklus (Virulent Fage)

1. Hæftning til værtreceptor.
2. Genom injektion.
3. Tidlig transkription: overtagelse af værtsmaskineri, nedbrydning af værts DNA.
4. Replikation: viral DNA/RNA syntese.
5. Sen transkription: strukturelle proteiner.
6. Samling: kapsid + genom → virioner.
7. Lyse: holin/endolysin nedbryder cellevæg → brud frigivelse (100–1000 virioner).

Eksempler: T4 fage, influenza (modificeret lytisk), adenovirus.

Lysogen Cyklus (Temperat Fage)

1. Hæftning + injektion.
2. Integration: viral DNA (profage) indsættes i værtskromosom (integrase).
3. Dormans: profage replikeres passivt med værtsgenom.
4. Immunitet: repressor protein blokerer superinfektion + lytiske gener.
5. Induktion: UV, kemikalier, stress → repressor knust → lytisk cyklus initieret.

Eksempler: Lambda fage, HSV (latens i nevroner), HIV (provirus integration).

Sammenligning

Egenskab	Lytisk	Lysogen
Værts skæbne	Død	Overlevelse (indtil induktion)
Viral DNA	Frit, replikerer uafhængigt	Integreret som profage
Genudtryk	Fuld, omgående	Minimal (repressor kun)
Transmission	Horisontal (brud)	Vertikal (celledivision) + horisontal ved induktion

Betydning

• Lysogen konversion: profage gener ændrer værtsfænotype (f.eks. Corynebacterium diphtheriae toksin, Vibrio cholerae toksin, Shiga toksin i E. coli O157:H7).
• Fage terapi udnyttter lytiske fager.
• CRISPR-Cas udviklede fra bakteriel forsvar mod fager.