Pesten af Albert Camus: Eksistentialisme, solidartitet og den menneskelige tilstand

Pesten (1947) er Camuses eksistentialistiske mesterværk sat i Oran, Algeriet. Den buboniske pest karantæner byen, og afslører menneskelige reaktioner på absurt lidelse.

Temaer

• Absurditet: Meningløst univers; mennesker længer efter mening.
• Solidaritet vs. isolation: Rieux, Tarrou, Rambert vælger kollektiv handling over selvbevarelse.
• Moralsk valg: "Der er flere ting at beundre i mennesker end at foragte."
• Kritik af byråkrati/religion: Paneloux' prædikener; officiel inkompetence.

Karakterer som arketyper

• Rieux: læge, kronikant, sekulær humanist.
• Tarrou: moralisk arkitekt, søger "helgenhed uden Gud."
• Cottard: udnyttser krise; eksistentiel skyld.
• Grand: almindelig mand, stille heltemod.

Pesten er metafor for nazisme, onden eller den menneskelige tilstand selv. Endingen – pesten vender tilbage – advarer mod selvtilfredshed.