Ranitidin er ikke indikeret ved urinvejsinfektion hos børn: Brug antibiotika i stedet

Ranitidin (H₂-blokerer) reducerer mavesyren; det har ingen antibakteriel aktivitet og behandler ikke urinvejsinfektioner.

Passende håndtering af urinvejsinfektion hos en 10-årig pige

• Diagnose: Urinprøve (pyuri, nitritter) + dyrkning (≥50.000 CFU/mL).
• Empirisk antibiotikabehandling: TMP-SMX, nitrofurantoin, cefalexin – tilpasset lokal resistens.
• Varighed: 3–7 dage ved cystitis; 7–14 dage ved pyelonephritis.
• Billeddiagnostik: RBUS ved feber/recidiv; VCUG ved mistanke om højgradig reflux.

Hvorfor ranitidin kan forveksles

Nogle gange anvendes det ved dyspepsi/GERD, der samtidig findes med urinvejsinfektion, eller historisk til stressulkusprofylaxe hos indlagte børn – ikke til urinvejsinfektion.

Sikkerhedsnotat

Ranitidin er trukket fra mange markeder (NDMA-forurening); famotidin foretrækkes til syreundertrykkelse.

Mediciner aldrig selv til et barns urinvejsinfektion; ubehandlet urinvejsinfektion risikerer nyrnarber, hypertension, sepsis.