Hyperparathyreoidisme: Symptomer, årsager, diagnostik og behandlingsmuligheder

Definition

Primær hyperparathyreoidisme (PHPT) = autonom overproduktion af parathyreoidea-hormon (PTH) af en eller flere parathyreoidea-kirtler, der fører til hyperkalcæmi.

Kliniske manifestationer

• Skeletale: Osteopeni/osteoporose, knoglebrud, knoglesmerter, osteitis fibrosa cystica (sjælden nu).
• Renale: Nyeresten (kalcium-fosfat/oxalat-stene), nefrokalkinose, nyrensvigt.
• Neuromuskulære: Træthed, svaghed, depression, kognitiv "tåge", proximal myopati.
• GI: Kvalme, forstoppelse, ulcus-sygdom, pankreatitis.
• Asymptomatisk: Mange diagnosticeres tilfældigt ved rutine-prøver.

Årsager

• Enkelt adenom: 80–85%.
• Multikirtel hyperplasi: 10–15%.
• Dobbelt adenom: ~5%.
• Paratyreoidea-carcinom: <1%.
• Familiære syndromer: MEN1, MEN2A, MEN4, HPT-JT, FIHP.
• Sekundære årsager: Vitamin D-mangel, CKD, lithium, thiazider (forårsager sekundær HPT, ikke primær).

Diagnostiske kriterier

Hyperkalcæmi + upassende normal/forhøjet PTH. 24-timers urin-kalcium til FHH-udelukkelse. Scanning (sestamibi, US, 4D-CT) til kirurgisk planlægning.

Behandling

• Kirurgi (parathyreoidiektomi): Eneste kurativ behandling. Minimal-invasiv fokuseret tilgang hvis scanning lokaliserer; bilateral eksploration hvis ikke.
• Medicinsk håndtering (hvis kirurgi kontraindiceret): Cinacalcet (kalkimimetikum) sænker PTH/Ca²⁺; bisfosfonater/denosumab til knogler; hydrering, løse-diuretika til akut hyperkalcæmi.
• Overvågning (asymptomatisk, opfylder kriterier for observation): Årligt Ca²⁺, kreatinin, DXA; scanning for stene.