Hyperthyreose-behandling: Medicin, radiojod, kirurgi og mere

Behandling for overaktiv skjoldbruskkirtel (Graves' sygdom, giftig nodøs struma, thyreoiditis) individualiseres.

1. Antityreoidea-medicin (ATD)

• Metimazol (MMI): Førstevalg (undtagen 1. trimester graviditet). Hæmmer thyreoid-peroxidase. Dosis 15–30 mg/dag, derefter nedjusteret. Overvåg BLC/LFT (sjælden agranulocytose, hepatotoksicitet).
• Propylthiouracil (PTU): Foretrukket i 1. trimester; hæmmer også perifer T4→T3 konvertering. Højere hepatotoksicitet-risiko.

2. Radioaktivt jod (RAI, I‑131)

• Ablerer skjoldbruskkirtel-væv; definitivt. Kontraindiceret i graviditet/amning.
• Kan forværre Graves' oftalmopati (giv steroid hvis moderat/alvorlig).
• Fører til hypotyreose → livslang levothyroxin.

3. Beta-blokkere

• Propranolol, atenolol: kontrollerer takykardi, tremor, angst mens ATD/RAI virker.

4. Thyroidektomi

• Total eller near-total. Indikeret ved stor struma, kompressions-symptomer, mistanke om noduler, graviditet (hvis ATD-intolerant), eller patientpræference.
• Risici: n. laryngeus recurrens-skade, hypoparathyreoidisme. Kræver erfaren kirurg.

5. Efter ablasjon/kirurgi

Levothyroxin-erstatning med overvågning (TSH, frit T4).

Valg afhænger af ætiologi, alvorlighed, alder, komorbiditeter, graviditet, og patientværdier. Fælles beslutningstagning er essentielt.