Sygdomme fra kørekødsdyr: Rabies, leptospirose, tulæmi, salmonella, CWD, fugleinfluenza

Almindelige sygdomme forbundet med kørekødsdyr

1. Rabies: En dødelig viral encefalitis overført via spyt fra smittede pattedyr (vaskelotter, skunk, ræve, flagermus). Virus overlever i dage i et kadaver. Enhver bid, klø eller slemhindeeksponering kræver eksponeringsprofylaxe (PEP).
2. Leptospirose: Bakteriel (Leptospira) fra urin fra smittede dyr (gnavere, husdyr, vildtliv). Trænger ind gennem snitte/slemhinder. Forårsager feber, muskelsmerter, guldsot, nyre-/leverkvæl (Weils sygdom).
3. Tulæmi (Kaninfeber): Francisella tularensis fra håndtering af smittede kaniner, harer, gnavere. Ulcerøs-glandulær, glandulær eller pneumonisk form. Behandlbar med antibiotika (streptomycin, doxycyklin).
4. Salmonella og E. coli: Fødevarebåren sygdom fra forbrugen eller krydskontaminering med kontamineret kød/overflader. Diarré, feber, kramper; kan være alvorlig hos sårbare grupper.
5. Chronisk tabe sygdom (CWD): Prionsygdom hos hjorte, elge, storhjort. Ikke kendt for at smitte mennesker, men CDC/WHO råder fra at spise CWD-positivt kød. Risici for vildtlivspopulationer.
6. Fugleinfluenza: Fra smittede vilde fugle (vandfugle, rovfugle). Kan udbrede sig til pattedyr; sjældne humantilfælde (H5N1, H7N9) med høj dødelighed. Undgå håndtering af syge/døde fugle uden PSA.

Sikkerhedsforanstaltninger ved håndtering af kørekødsdyr

• Bær tykke handsker, maske, øjenbeskyttelse; minimér direkte kontakt.
• Spis ikke kød fra kørekødsdyr – ukendt døds tidspunkt, sygdomsstatus, kontamination.
• Rapporter til lokale vildtlivs-/sundhedsmyndigheder for korrekt fjernelse og affaldshåndtering.
• Vask hænder og udstyr grundigt efter enhver kontakt.

I tvivl: lad det ligge, og ring til fagfolk.