Sigmoideum-volvulus: Symptomer, diagnostik og kirurgisk behandling

Sigmoideum-volvulus: En kirurgisk nødtilstand

Sigmoideum-volvulus er en vridning af sigmoideum omkring sit mesenterium, forårsagende lukket-løkke-ileus og vaskulær kompromittering. Det udgør 5–10% af tyktarmsileus og er hyppigere hos ældre, institutionaliserede eller neurologisk påvirkede patienter.

Klinisk præsentation

  • Maveopblæsning (ofte massiv)
  • Kolikartige mavesmerter
  • Kvalme/opkastning (sen tegn)
  • Absolut forstoppelse / obstipation
  • Tympanisk mave, minimal ømhed initialt
  • Tegn på peritonitis/sepsis hvis ischemisk/perforeret (sen)

Diagnostik

  • Maverøntgen: "Kaffebønne"-tegn – massivt dilateret sigmoide-løkke der rejser sig fra bækkenet, mediale vægge tæt på hinanden.
  • CT Mave/Bækken (med kontrast): Guldstandard – viser "whirl sign" af vrøvlet mesenterium, overgangspunkt, vægtykkelse/iskemi.
  • Kontrastenema: "Fugleneb"-afspidsning ved vridningsstedet; terapeutisk reduktion mulig men risiko for perforation.

Behandlingsalgoritme

  1. Ikke-operativ reduktion (hvis ingen peritonitis/iskemi): Rigid sigmoideoskopi med dekompression/flatus-tube-placering. Succesrate 60–90%. Tub belades 24–48 timer.
  2. Elektiv resektion (efter dekompression): Sigmoidektomi med primær anastomose (foretrukket) eller Hartmanns procedure (ende-kolostomi) hvis højt risiko. Laparoskopisk tilgang er standard når mulig – mindre smerte, hurtigere genopretning.
  3. Akut kirurgi (hvis ischæmi, perforation, mislykket reduktion): Resektion med anastomose eller stoma. Høyere morbiditet/mortalitet.

Kirurgiske tilgange

TilgangIndikationerResultater
LaparoskopiskElektiv, stabil patient, ingen tætte forvoksningerMindre smerte, kortere indlæggelse, færre sårkomplikationer
ÅbenAkut, fedme, forvoksninger, ischæmi, perforationNødvendig for oversigt/kontrol

Prognose

  • Recidiv efter reduktion alene: 40–60% → elektiv resektion anbefales.
  • Mortalitet: <5% elektiv; 15–30% akut.
  • Postop: Overvåg for anastomose-lækage, ileus, stoma-komplikationer.

Tidlig genkendelse og tidlig intervention er nøglen. Dekompression vinder tid; definitiv resektion forhindrer recidiv.

Sygdomme