Tay-Sachs sygdom: Autosomalt recessiv arv forklaret

Arvmønster

Tay-Sachs sygdom er en autosomal recessiv lidelse, ikke kodominant.

Autosomal recessiv vs. kodominans

Egenskab	Autosomal recessiv (Tay-Sachs)	Kodominans (f.eks. ABO-blodtype)
Allele-udtryk	To mutante alleler nødvendigt for sygdoms-fenotype	Begge alleler udtrykkes i heterozygot
Heterozygot (bærer)	Asymptomatisk (eller mild biokemisk fenotype)	Distinkt, påviselig fenotype (f.eks. blodtype AB)
Gentagelsesrisiko (bærer × bærer)	25% ramt, 50% bærer, 25% uberørt	I/T (ikke en sygdomsmodel)
Enzymaktivitet hos bærere	~50% hexosaminidase A – typisk tilstrækkelig	Begge genprodukter funktionelle

Tay-Sachs specifikker

• Gen: HEXA på kromosom 15q23-q24
• Mangel: β-hexosaminidase A → GM2-gangliosid-akkumulation i nevroner
• Former: Infantil (klassisk, dødelig ved 4–5 år), juvenil, sen-debut (voksen)
• Bærer-frekvens: ~1/27 askenaziske jøder, 1/250 generel befolkning
• Screening: Enzym-analyse + DNA-analyse; anbefales prækonception/prænatal i højrisikogrupper.

Hvorfor ikke kodominans?

Bærere udtrykker ikke et distinkt "intermediært" sygdoms-fenotype. 50% enzym-niveau er typisk asymptomatisk, i modsætning til kodominante træk, hvor begge alleler producerer synlige, målbare produkter samtidigt (f.eks. HbA og HbS i siccelcel-bærerstatus – som er kodominant på molekylært plan).