Fisher-syndrom (Miller Fisher-variant af GBS): Symptomer, diagnostik og behandling

Fisher-syndrom (Miller Fisher-syndrom) er en sjælden variant af Guillain-Barré-syndrom karakteriseret af triaden:

1. Oftalmoplegi (ekstern oftalmoplegi, ptose, diplopi)
2. Ataksi (gang, lemmer)
3. Arefleksi (fraværende dybe senerreflekser)

Ætiologi

Autoimmun, post-infektiøs. Molekylær mimicry: anti-GQ1b IgG-antistoffer krydser-reagerer med gangliosider på kraniale nerveterminaler og muskel-spindler. Almindelige forudsætninger: Campylobacter jejuni, CMV, EBV, influenza, Zika, COVID-19.

Yderligere træk

• Bulbær pares (svelvningsvanskeligheder, dysartri)
• Ansigts-svaghed
• Respiratorisk svigt (sjældent, men muligt)
• Let lemme-svaghed (overlap med GBS)

Diagnostik

• Klinisk triad + anti-GQ1b-antistoffer (90% sensitivitet).
• Nervetilstand: fraværende sensoriske potentialer, normale motoriske (adskiller fra klassisk GBS).
• MRI: kraniale nerv-forbedringer (cauda equina i GBS).
• CSF: albumino-cytologisk dissociation (forsinket).

Behandling

• IVIG (2 g/kg over 5 dage) eller plasmapherese – lige effektive.
• Supportiv: respiratorisk overvågning, DVT-profilakse, nutrition, smertekontrol.
• De fleste genopretter fuldt på 6–12 måneder; rest-ataksi/oftalmoplegi mulig.

Tidlig immunterapi forbedrer udfald. Adskil fra hjerne-stamme-infarkt, botulisme, myasthenia.