Bronkier: Anatomi, struktur og respiratorisk funktion

Bronkier er de forgrenede luftveje, der leder luft mellem trachea og lungerne. De udgør den ledende zone i respirationssystemet.

Strukturel organisation

• Trachea (strupepipe): Den største luftvej, der strækker sig fra stembåndet til den øvre brystkasse, hvor den gaffles.
• Hovedbronkier (primære): Højre og venstre hovedbronkie går ind i hver lunge ved hilum. Den højre er bredere, kortere og mere vertikal.
• Lobebronkier (sekundære): Tre på højre side, to på venstre, forsyner hvert lungelobe.
• Segmentbronkier (tertiære): Yderligere underdelinger, der forsyner bronkopulmonale segmenter.
• Bronkioler: Små luftveje (<2 mm diameter) uden brusk; inkluderer terminale og respiratoriske bronkioler.
• Alveolære gang og sække: Ender i alveoler, hvor gasudveksling finder sted.

Histologiske træk

• Bruskringe: C-formede i trachea og hovedbronkier, bliver uregelmæssige plader i mindre bronkier; forhindrer kollaps ved udånding.
• Cilieret pseudostratifieret cylinderepitel: Bevæger slem og fangede partikler opad (mukociliær eskalerator).
• Becherhceller og submukøse klirt: Afskiller slem for at fange patogener og partikler.
• Glad muskel: Øger i bronkioler; regulerer luftvejsdiameter via autonom kontrol.

Klinisk relevans

Bronkiel dysfunktion ligger til grund for tilstande som astma (bronkokontraktion), kronisk bronkitis (slemhypersekretion), bronkiektasier (luftvejsdilatation) og aspirering af fremmed legeme (prædisposition for højre hovedbronkie).