Forstå næse-CPAP: Anvendelse, fordele & historie

Continuous Positive Airway Pressure (CPAP) er en maskine, der leverer luft til en patient via næse-tudeder. Dette luftleveringssystem bruges mest til obstructiv søvnapné, hjerteinsufficiens og nyfødte, der har brug for ekstra ilt. CPAP virker ved at levere kontinuerlig luft i næsen. Ifølge slideshare blev CPAP første gang brugt i 1940'erne, oprindeligt på hospitaler, da kritisk syge patienter blev afvænnet fra mekanisk ventilation. Første brug var via ansigtsmaske eller endokracheal rør. I tidlige 1980'ere udvikledes næsemaske, og første hjemmebrug til obstructiv søvnapné foreskrevs.

Obstruktiv søvnapné

CPAP er den mest brugte behandling for obstructiv søvnapné. CPAPs konstant luftstrøm i næsen lindrer obstruktioner og stimulerer normalt åndedræt. Behandlingen er sikker for alle aldre. Typisk protokol: professionel overvågning over nat i søvnlaboratorium (typisk på hospital). Undersøgelsen måler alvorlighedsgrad og passende CPAP-dosis. Når resultat og dosis er bestemt, modtager patienten en CPAP-maskine. Da maskinen kan være besværlig ansigtet og give ubehag/gener, bruger patienter typisk nogle nætter på at vænne sig til den. Men den bedre søvn fra CPAP – nemmere åndedræt, mindre snorken, færre opvågninger – gør brugen ekstremt gavnlig. CPAP helbreder IKKE obstructiv søvnapné og skal bruges hver nat, da manglende brug bringer symptomer tilbage.

Hjerteinsufficiens

Typisk har hjerteinsufficiens-patienter på CPAP også obstructiv søvnapné. CPAP til hjerteinsufficiens er en nyere anvendelse (1989), da forskere opdagede, at terapien øgede venstre ventrikel ejectionsfraktion i hjertet. En høj ejectionsfraktion er en god prædiktor for, at pludselig hjerterod ikke vil ske. CPAP giver også andre fordele: reduceret mitral insufficiens, lavere niveauer af atrial natriuretisk peptid og katekolamin norepinefrin – begge vital for sund hjertefunktion. CPAP-protokol for hjerteinsufficiens er samme som for søvnapné: overvågning i søvnlab til dosis-bestemmelse. Som ved søvnapné alene: enheden skal bæres hver nat for langsigtet gavn.

CPAP hos spædbarn

CPAP er standardbehandling for spædbarn født før 34. svangerskabsuge. Disse nyfødte oplever næsten alle gentagne apné-episoder og behandles universelt med CPAP. To næse-metoder: næse-tudeder eller bubble CPAP (dækker hele næsen med plastslange). Begge forberedes af respiratorterapi-team. Spædbarn får CPAP ved 70 % ilt. Ved fødsel forberedes udstyr og iltblandere, og iltstrøm justeres. Fugtningseenheden i CPAP fyldes med 5 cm vand og testes for passende strøm mod håndfladen. Neonatalt team følger reanimationsprotokol, varmer barnet, positionerer hovedet, sugere luftvejen. Barnet tørres og stimuleres til åndedræt, ompositioneres til CPAP. CPAP bruges også til spædbarn, der nylig er ekstuberet eller lider af respiratorisk distress. Generelle indikationer: øget åndedråt, dårligt udvidede lunger på røntgen, atelektase (kollapsede lunge), lungeødem/blødning, apné, ekstubation, tracheomalaci (svag trachea) eller anden luftvejsinsufficiens, frenicus-nerv-lammelse (midterhinde-lammelse).