Forstå Feber: Årsager, Sympomer & Hvornår Man Skal Søge Læge

Feber er en højere kropstemperatur end normal. Den er typisk relateret til en infektion i kroppen, men betragtes ikke som en infektion eller sygdom i sig selv. Feber følger ofte luftvejsinfektioner som forkølelse og influensa. Men den kan skyldes en lang række infektioner og tilstande – fra almindelige mavevirusser til alvorlige som kræft. Den kan være til stede ved både bakterielle og virale infektioner. Endda gifter kan forårsage feber.

Fakta om temperaturmåling

Læger anbefaler ofte at måle temperaturen rektalt, da denne metode er langt mere præcis end oral måling. En rektal temperatur på 38,1 °C (100,5 °F) anses for feber. Oralt anses en temperatur over 37,5 °C (99,5 °F) som feber. Det er dog vigtigt at huske, at en person kan have feber ved endda lavere temperatur, afhængigt af personens normale kropstemperatur.

Identifikation af feber

Feber er ikke bare en temperaturstigning. En persons normale kropstemperatur ligger ved eller omkring 37 °C (98,6 °F), men den kan variere efter aktivitetsniveau, alder og tidspunkt på dagen. Desuden er hver persons normale temperatur lidt forskellig. Temperaturen er normalt højest om aftenen, men alt fra stress til tøj og motion kan få den til at stige. En vedvarende temperaturstigning i nærvær af en infektion eller sygdom – en, man måske ikke er klar over – er feber.

Faldgrube: Feber er ikke sygdom

Mange tror fejlagtigt, at feber er en sygdom. Det er det ikke – feber er faktisk kroppens forsvar mod en infektion. Normalt trives bakterier og virus ved normal kropstemperatur. Når temperaturen stiger, får kroppen overhånd i kampen mod infektionen. Feber stimulerer også immunsystemet til at producere flere hvide blodlegemer og antistoffer.

Risikofaktorer

Hjerneskade er en risiko ved meget høj feber. Men mange forældre bekymrer sig unødvendigt. Hjerneskade bliver typisk en risiko først ved 42 °C (107,6 °F). Heldigvis er sådanne temperaturer meget sjældne. Endda ubehandlede feber når sjældent over 40,5 °C (105 °F). Risikoen for ekstreme temperaturer stiger, hvis personen er for varmt klædt eller sidder fast i et meget varmt sted (f.eks. en bil med lukkede ruder). Feberkramp kan også forekomme ved meget høj feber, især hos børn, men er ikke almindelig. Når de sker, forårsager de sjældent varige skader.

Symptomer

Udover forhøjet temperatur kan en person med feber føle sig træt og varm, og kulde- eller varmeanfald kan opstå. Ofte følger hovedpine feber, ligesom øget tørst. Nogle gange opstår udtørring – en tilstand, der kan være langt farligere end selve feberen.