Neglesvamp: Sympomer, Årsager og Behandling

Onykomykose, almindeligt kaldet neglesvamp, er en tilstand, som mange oplever. Den rammer både tæer og negle og varierer fra milde til alvorlige symptomer, forårsaget af ubalanceret indre pH-værdi og dårlig hygiejne. Andre årsager inkluderer negletraumer – f.eks. at jamme en finger i en bildør – samt smitte fra andre med neglesvamp. Da svamp trives i mørke, fugtige miljøer, vil den fortsætte med at vokse på tæerne, indtil forebyggende foretagelser træffes.

Typer af neglesvamp

Der findes fem typer: Candidal, Proximal Subungual, Distal Subungual, Hvid Superficiel og Total Dystrofisk. Den mest alvorlige er Total Dystrofisk, hvor neglebetten helt ødelægges efter at have været udsat for en af de andre fire typer.

Genkendelse

Neglesvamp kan opdages ved fysiske tegn som alvorlig sort eller gul forfargning, synlig forfald af negle og omgivende hud. Da mange andre neglesygdomme deler disse tegn, kræves yderligere medicinsk undersøgelse af negle og væv for en endelig diagnose.

Virkninger

Neglesvamp giver både fysiske og emocionelle problemer. Ramte kan føle sig selvbevidste over fødderne og undlade aktiviteter som svømning eller at gå barfodet foran andre. Mange tilfælde er også meget smertefulde og forhindrer en normal hverdag.

Faldgruber

Mange tror, at neglesvamp kun skyldes dårlig hygiejne eller manglende fodpleje, men det er også en smitsom sygdom, man kan smittes med i offentlige bruser, bassiner og ved at bruge samme håndklæder eller klude til at tørre fødderne som en smittet person.

Forebyggelse og løsninger

Da svamp vokser i fugtige forhold, er det vigtigt at holde fødderne tørre. Bær bomuldssokker, der lader luften cirkulere. Hvis fødderne sveder, tør dem af med et rent papirhåndklæde. Brug sandaler i offentlige eller kollegie-bruser, og undgå fremmede håndklæder og sko. Ved eksisterende svamp: hold negle korte og rene for dirt, død hud og svamp. Korte negle giver svamp mindre overflade. Medicinske midler som crème og piller er populære og effektive, men skal altid ordineres af en læge på grund af potentielle indre bivirkninger som lever-skade.