Aspartam: Risici, Historie & Kemisk Opdeling – Et Grundigt Overblik

Baggrund

Aspartam er det rigtige navn på kunstige sødstoff som Equal eller NutraSweet. Opdaget 1965 af James Schlatter ved en fejl under test af ulcus-medicin. Godkendt 1981 (tørredevarer) og 1983 (brus). Indeholder asparaginsyre, fenylalanin og methanol – alle kemikalier.

Asparaginsyre

Udgør ca. 40% af aspartam. I hjernen virker den som neurotransmitter. Overmængde frigiver frie radikaler, dræber neuroner ved at tillade for meget calcium-opsamling. Linket til multipel sklerose, epilepsi, demens, Parkinsons sygdom ved langvarig overforbrug. FDA rapporterer bivirkninger: kvalme, syns-/søvnproblemer, migræner mv.

Fenylalanin

Ca. 50% af aspartam. Øger blod-fenylalanin, kan sænke serotonin → depression, anfald, skizofreni.

Methanol

Resten 10% (træalkohol). Nedbrydes til myresyre og formaldehyd i kroppen. Formaldehyd er stærkt giftig: hovedpine, svimmelhed, nevritis. EPA anbefaler max 7,8 mg methanol/dag ≈ 120 ml aspartam-sødet drik.

Diketopiperazin (DKP)

Når aspartam metaboliseres, dannes DKP, som påstås at kunne forårsage hjernetumorer. Livmodertag-polyper og forøget kolesterol linket til DKP.

Overvejelser

>75% af negative fødevare-reaktioner (inkl. anfald, død) siges at skyldes aspartam. Givet potentielle bivirkninger (anfald, opkastning, kvalme, foster-skader) bør du begrænse indtag. Konsultér læge ved symptomer, vær ærlig om aspartam-forbrug. Nogle oplever bivirkninger ved ophør, men de er mindre alvorlige end de sygdomme aspartam linkes til.