|  | Sundhed og Sygdom >  | Sygdomme og behandlinger | Spiseforstyrrelser

Mad og kløe: Allergiske, intolerans- og ikke-madrelaterede årsager til pruritus

Forårsager mad kløe?

Ikke direkte. Kløe (pruritus) er primært et symptom på hudlidelser, systemiske sygdommer, nervesygdomme eller allergiske reaktioner – ikke en direkte følge af at spise mad per se.

Når mad er involveret

MekanismeEksemplerTidspunkt
IgE-medieret fødevarallergiJordnødder, trænødder, skaldyr, mælk, æg, hvede, soja, sesamMinutter til 2 timer; urtikaria, angioødem, anafylaksi
Ikke-IgE fødevarallergiFPIES (mælk, soja, korn), eosinofil øsofagitTimer til dage; GI-domineret, kronisk kløe ved EoE
FødevaruintoleransHistaminintolerans (lagret ost, fermenterede varer), salicylatfølsomhedDosisafhængigt; flush, kløe, GI-symptomer
KontakturtikariaRå frugt/grøntsager (oral allergisyndrom / pollen-fødevarasyndrom)Udmiddelbar mundkløe, sjældent systemisk
Lægemiddel-fødevare-interaktionTyramin + MAO-hæmmer; alkohol + metronidazolFlush, kløe, hovedpine

Almindelige ikke-madrelaterede årsager til kronisk kløe

  • Hud: Atopisk dermatit, psoriasis, kontaktdermatit, xerose, lichen planus.
  • Systemisk: CKD (uremisk pruritus), cholestase (galdesyrer), thyroideasygdom, jernmangel, lymfom.
  • Neuropatisk: Brachioradial pruritus, notalgia paresthetica, postherpetisk neuralgi.
  • Psykogent: Wahnsinnig parasitose, OCD-relateret.
  • Medicin: Opioider, ACE-hæmmere, statiner, chloroquin.

Diagnostisk tilgang

  1. Detaljeret anamnese: tidspunkt, fordeling, udløsere, medicin, komorbiditeter.
  2. Hudundersøgelse: primære vs. sekundære forandringer.
  3. Basale prøver: Blodstatus, CMP, TSH, jernstatus, ESR/CRP.
  4. Allergiprøver (prick-prøve, specifik IgE) hvis anamnese antyder det.
  5. Hudbioptik hvis inflammatorisk/neoplastisk proces mistænkes.

Behandling

  • Behandl den underliggende årsag.
  • Hudrettet: emollienter, topiske steroidere, kalcineurin-hæmmere, fototerapi.
  • Systemisk: antihistaminer (H1, sedativ om natten), gabapentinoider (neuropatisk), dupilumab (atopisk), naltrexon (cholestatisk), apremilast (prurigo).
  • Undgå udløsere (varme bade, uld, irriterende stoffer).

Konklusion

Hvis kløe er hyppig eller generende, se en kliniker. En fødevaredagbog kan hjælpe med at identificere sjældne kostudløsere, men de fleste kroniske pruritus-tilfælde er ikke mad-drevne.

Spiseforstyrrelser