Antibakterielle midler: Hvilke patogener er de ineffektive mod?
Antibakterielle midler (antibiotika) målretter mod bakterier – specifikt deres cellevægge, proteinsyntese, DNA-replikation eller metaboliske baner. De har ingen aktivitet mod:
- Viruser: Influensa, COVID-19, HIV, herpes, hepatit, forkølelse. Antivirala bruges i stedet.
- Svajere: Candida, Aspergillus, dermatophyter. Kræver antimykotika (azoler, echinocandiner, polyener).
- Parasitter: Protozoer (Giardia, malaria), helminter (orme). Kræver antiparasitika.
- Prioner: Fejl-foldede proteiner (CJD, BSE). Ingen effektiv antimikrobiell terapi.
Hvorfor det betyder noget
- Uønsket antibiotika-brug driver resistens.
- Forsinkelse af korrekt behandling (fx antivirala til influensa inden for 48t).
- Forårsager bivirkninger (C. difficile, mikrobiom-forstyrrelse, allergi).
Klinisk tilgang
- Diagnosticer først: dyrkning, PCR, antigentest, serologi.
- Brug smal-spektrum antibiotika når muligt.
- Følg stewardship-retningslinjer.
Antibiotika er dyre ressourcer – brug dem kun til bakterielle infektioner.
Smitsomme sygdomme
- Anaplasmose (Sti-feber): Flåtbåren infektion symptomer, behandling og forebyggelse
- Diagnose af vindpoker: Symptomer, risici og hvornår man skal se læge
- Historiske epidemier og pandemier: En tidslinje over globale sygdomsudbrud
- Polio: Forståelse af sygdommen, forebyggelse og globale udrydningsindsatser
- Invasiv Svampe-Sinusitis: Symptomer, Identifikation & Handlen
- MRSA-infektion: Forebyggelse og forebyggelsesforholdsregler på hospitaler
- Patogenicitet: Mikrobiers Sygdomsfremkaldende Evne og Determinanter
