Mælk og feber: Evidensbaseret vejledning om mejeriprodukter under sygdom

Skal man undgå mælk, når man har feber?

Kort svar: Ikke nødvendigvis. Meningen om, at mejeriprodukter øger slemproduktion, er i stor grad en myte uden understøttelse fra kontrollerede studier. Individuel tåleevne varierer dog.

Hvad beviserne siger

• Slemproduktion: RCT'er viser ingen øgning i næseafskydninger eller hoste efter mælkinntag, selv ved forkylning/astma. Følelsen af "overtræk" skyldes mælkens tekstur/emulsion, ikke slem.
• Fordøjelse: Feber kan midlertidigt reducere lactaseaktivitet; nogle oplever opsvulmelse/diarré. Lactosefri mælk eller fermenterede mejeriprodukter (yoghurt, kefir) tåles normalt godt.
• Væske/næring: Mælk leverer væske, elektrolyter, protein, kalorier – gavnligt hvis appetitten er lav.

Praktiske anbefalinger

• Hvis du tåler mælk normalt, fortsæt – det bidrager til væskebalance og næring.
• Hvis det forværrer kvalme, opsvulmelse eller halsgener, skift til klare væsker (vand, bouillon, elektrolytløsninger, urtete, fordødet juice).
• Til børn: Prioriter væskebalance; mælk er acceptabel hvis tåles. Undgå ved opkastning.
• Intet behov for "undgå mejeri indtil feber brækkes" som en generel regel.

Når man skal søge lægehjælp

Feber >39,4°C (103°F), >3 dage, tegn på udtørring, åndedrætsbesvær, udslæt, stiv nakke, eller ved spedalskunder <3 måneder – se en læge uanset kost.