Bakteriel vs. viral meningitis: Vigtige forskelle i årsager, sværhedsgrad og behandling

Meningitis: Infektion i hinnerne

Både bakteriel og viral meningitis forårsager meningeal inflammation (hovedpine, feber, nacken-stivhed), men akuttehed og håndtering forsker kritisk.

Bakteriel meningitis

• Patogener: S. pneumoniae, N. meningitidis, H. influenzae (Hib), L. monocytogenes (ældre/immunkompromitterede), Gruppe B Strep (nyfødte).
• Sværhedsgrad: Medicinsk nødsituation; dødelighed 10–30%; sekveler (høretab, kognitive defikter).
• CSF: Høj WBC (neutrofiler), lav glukose, højt protein.
• Behandling: Empirisk IV antibiotika (ceftriaxon + vancomycin ± ampicillin) + dexamethason straks.

Viral (Aseptisk) meningitis

• Patogener: Enterovirus (mest almindelig), HSV-2, VZV, mumps, arbovirus, LCMV.
• Sværhedsgrad: Normalt selvlimiterende (7–10 dage); lav dødelighed.
• CSF: Lymphocytær prædominans, normal glukose, let forhøjet protein.
• Behandling: Symptomatisk; IV acyclovir hvis HSV/VZV mistenkes.

Diagnostisk imperativ

Lumbalpunktion (efter CT hvis indikeret) er essentielt for at differentiere; udskyd aldrig antibiotika ved mistanke om bakteriel meningitis.