Denguediagnostik: Kliniske kriterier, laboratorieprøver og advarselssignaler

Diagnostik af dengue kombinerer kliniske kriterier, laboratorisk bekræftelse og udelukning af lignende sygdomme (malaria, leptospirose, typhus, chikungunya, zika, COVID-19).

Klinisk kasusdefinition (WHO 2009)

  • Sandsynlig dengue: Feber ≥2 dage + ≥2 af: kvalme/opkastning, udslæt, smerter, positiv tourniquet-test, leukopeni, advarselssignaler.
  • Advarselssignaler (risiko for alvorlig dengue): Mavesmerter, vedvarende opkastning, slemhindeblødning, letargi/uvilje, hepatomegali, stigende Hct med faldende trombocyter.

Laboratorisk bekræftelse

PrøveTidspunktTolkning
NS1-antigenDag 1–7 (top 1–3)Høj sensitivitet tidligt; indikerer akut infektion
IgM-antistofferFra dag 3–5Seneste infektion; krydsreagerer med andre flavivirusser
IgG-antistofferFra dag 7–10Tidligere infektion; stigende titer ved sekundær infektion
RT-PCRDag 1–5Gulstandard; serotypering; virallast
Blodstatus (CBC)SerielLeukopeni, trombocytopeni (<100k), stigende Hct (plasmaudlækning)

Kriterier for alvorlig dengue

  • Plasmaudlækning (shock, ascites, pleuraeffusion).
  • Alvorlig blødning.
  • Alvorlig organskade (AST/ALT >1000, encefalopati, myocarditis).

Behandling

  • Ingen specifik antiviral behandling. Symptomatisk: væskebehandling (kritisk), overvågning, transfusion ved blødning.
  • Undgå NSAID/aspirin (blødningsrisiko).
  • Udpatient hvis ingen advarselssignaler og mulighed for daglig opfølgning.

Tidlig genkendelse af advarselssignaler forebygger dødelighed.

Smitsomme sygdomme