Vacciner til ikke-infektionssygdomme: Nuværende status og fremtidige retninger

I øjeblikket findes der ingen godkendte vacciner, der forebygger ikke-infektionssygdomme (ikke-smittsomme) såsom hjerte-kar-sygdomme, diabetes, kræft (ikke-viral), neurodegenerative lidelser, eller autoimmuntilstande. Vacciner er designet til at indusere immunitet mod specifikke infektiøse patogener (virusser, bakterier, parasitter, svampe).

Hvorfor traditionelle vacciner ikke gælder

• Ikke-infektionssygdomme mangler et enkelt eksogent patogen target.
• Ætiologi er multifaktoriel: gener, miljø, livsstil, aldring, metabolisk dysfunktion.
• Immunsystemets rolle er ofte dysregulering (autoimmunitet, kronisk inflammation) snarere end manglende genkendelse af en patogen.

Undtagelser og gråzoner

• Infektionsassocieret kræft: HPV vaccin forebygger livmoderhals/orofaryngeale/anale kræft; HBV vaccin forebygger levercellekræft. Dette er vacciner mod infektiøse agenser, der forårsager kræft.
• Terapeutiske vacciner (immunterapi): Ikke forebyggende. Designet til at behandle eksisterende sygdom ved at stimulere immunrespons mod selv-antigen (fx. kræft neoantigen, amyloid-β i Alzheimers). Kliniske forsøg i gang.
• Vacciner der modifierer risikofaktorer: Ingen nuværende vacciner for hypertoni, hyperlipidæmi, eller fedme, men forskning undersøger immunometabolske targets.

Nye forskningsområder: "Vacciner" til kroniske sygdomme

• Hjerte-kar: PCSK9-hæmmende vacciner (sænker LDL) — præklinisk/tidlig klinisk.
• Alzheimers: Anti-amyloid-β (Aducanumab er mAb, ikke vaccin); aktiv immunterapi forsøg (fx. UB-311, ACI-24).
• Type 1 Diabetes: Antigen-specifik toleransinduktion (GAD65, insulinpeptider) — bevarelse af β-celler, ikke traditionel vaccination.
• Hypertoni: Angiotenssin II vacciner — kun dyreforsøg.
• Misbrug: Anti-nikotin, anti-kokain, anti-fentanyl vacciner — relapsforebyggelse; Fase I/II forsøg.

Terminologi note

Disse undersøgelsesmidler kaldes ofte "terapeutiske vacciner" eller "immunterapier" snarere end forebyggende vacciner. De sigter mod at modulere endogene immunresponser, ikke at forebygge infektion.

Nuværende forebyggelse af ikke-infektionssygdomme

Bygger på: livsstilsændringer (kost, motion, søvn, stresshåndtering, rygeopgivelse), screening, risikofaktorkontrol (BT, lipider, glukose), og kemoprofylakse (fx. aspirin, statiner, tamoxifen) i udvalgte populationer.