MRSA: Forståelse af methicillin-resistent Staphylococcus aureus

Historie

• Først identificeret af britiske forskere i 1961 (NIH).
• Udviklede først penicillin-modstand; methicillin (lignende antibiotikum) blev brugt som svar.
• Kort tid efter udviklede stafylokokker modstand mod methicillin = MRSA.
• Første tilfælde i USA i 1968.

Transmission

• Næsten universelt opnået som bivirkning af hospitalisering – især ved immunsvækkelse og invasive procedurer.
• Op til 1 % af indlæggelser skyldes stafylokok-infektioner.
• Smitte i fællesskab (community) er sjældnere – typisk pga. dårlig hygiejne eller ubehandlede sår/skurve.

Diagnose

• Vævprøve eller næse-swab → dyrkning (kultur) i næringssubstrat → identifikation af bakteriekolonier.
• Tager typisk op til 48 timer; hurtigere tests bliver tilgængelige.

Behandling

• Modstandsdygtig over for methicillin og penicillin, men kan behandles med diverse antibiotika – hyppigst vancomycin.
• Nogle MRSA-stråne udvikler dog modstand mod vancomycin; ethvert medicin kan til sidst blive obsolet.

Prognose

• Patienter med lungebetændelse eller blodforgiftning fra MRSA: høj dødelighed (op til 20 %).
• Milde infektioner: ofte kontrolleret og effektivt behandlet.
• Recidiv kan begrænses med god hygiejne.