MRSA-isolation: Retningslinjer og patienthåndtering

Hvad er MRSA?

Methicillin-resistent Staphylococcus aureus – en bakterie modstandsdygtig over for penicillin til cephalosporiner. Kan ligge dormant (kolonisering) eller give åben symptomer (sår, forfurkler, lungebetændelse). Isolation er nødvendig, da smitte spredes let og omkostninger ved inddæmning er lavere end ved udbrud.

Isolering af bakterien (substans-isolation)

Pleje og sundhedspersonale skal hænde efter hver patientkontakt (kan have rørt koloniseret patient uden at vide det). Handsker ved kontakt med MRSA-patient eller indirekte kontakt (urin, afføring).

Aktiv overvågning (CDC)

• Screen alle høje-risiko-patienter ved indlæggelse og ved alle efterfølgende besøg.
• Antag, at tidligere MRSA-patienter kan være bærere livslangt.
• Placer bærere i kontaktisolering; ikke samme værelse som ikke-MRSA-patienter. To bærere kan dele værelse.
• Asymptomatiske bærere skal stå under kontaktisolering hele opholdsperioden.

Arbejdsplads

CDC: udeluk fra arbejde ved åbne sår med MRSA. Hold aktiver infektioner isoleret; undgå hud-til-hud-kontakt. Vask tøj, udstyr mv. med rengøringsmiddel efter hver brug (hjemme, hospital, arbejde).