Streptococcus pyogenes: Livscyklus, transmission og sygdomme

Hvad er Streptococcus pyogenes?

Streptococcus pyogenes (Gruppe A streptokokker / GAS) er en gram-positiv, β-hæmolytisk bakterie, der vokser i kæder. Den koloniserer asymptomatisk halsen/huden hos 5-15% af sunde mennesker (bærere), men kan under visse betingelser forårsage alvorlige infektioner fra milde til livstruende.

Transmission

• Dråbeinfektion: Nysen, hoste, tale – indånding af dråber fra inficeret/bærer.
• Direkte kontakt: Med inficeret sår, hududslag eller sekretter.
• Indirekte kontakt: Fælles brug af bestik, tandbørster, legetøj, håndklæder.
• Fødevarebåren: Sældent, men muligt via kontamineret mad (salater, mælk, æg) håndteret af inficeret.
• Inkubationsperiode: typisk 1-3 dage.

Fra kolonisering til infektion

Som normal flora i nasofarynx/hals forårsager GAS ingen symptomer. Sygdom opstår når:

1. Værtsforsvaret svækkes (viruskold, stress, skader).
2. Bakterien får adgang til sterile områder (blod, bløddelsvæv, muskler, hjerneskallermener).
3. Virulensfaktorer udtrykkes: M-protein (anti-fagocytose), streptolysin O/S, hyaluronidase, DNaser, superantigener (speA, speB, speC) der forårsager massiv cytokin-frigivelse (toksisk chok).

Sygdomsspektrum – afhængig af lokalisation

Lokalisation	Sygdom	Kernsymptomer
Hals / pharynx	Streptokok-angina (streptokokkisk faryngitis)	Halsont, feber, ømme cervikale lymfeknuder, ekssudat på mandler, ingen hoste/rynkepude (skelner fra virus).
Hud	Impetigo (bølge-impeligo), Erysipelas (rose), Celulitis	Honningfarvede koster (impeligo), skarpt afgrænset, hævet, rød, smertefuld plade (erysipelas).
Hud / bløddelsvæv (dybt)	Nekrotiserende fasciitis ("kødædende bakterie")	Livstruende. Intens smerte udfør proportion til fund, hudfarveforandring (rød → purpur → sort), krepitation, sepsis, multiorgansvigt. Akut kirurgisk nødtilstand.
Blod / systemisk	Sepsis, toksisk chok-syndrom (TSS)	Høj feber, hypotension, udslæt (solbrænding-lignende), multiorganspåvirkning. TSS: superantigen-drevet cytokinstorm.
Øre	Otitis media	Øresmerte, feber, øreflåd.
Hjerneskallermener	Bakteriel meningitis	Hovedpine, nackestivhed, feber, forvirring, fotofobi. Kræver akut lumberpunktion og i.v. antibiotika.
Livmoder (efter fødsel)	Puerperal feber (barselsfeber)	Feber, livmodersmerter, smertefuld uterus, foul-smelling lochia. Tidligere hyppig dødsårsag.
Nyrer (post-infektiøst)	Post-streptokokkisk glomerulonephritis (PSGN)	1-3 uger efter hals/hudinfektion. Hematuri, proteinuri, ødemer, hypertension, neresvigt.
Hjerte / led (post-infektiøst)	Akut revmatisk feber (ARF)	2-4 uger efter ubehandlet angina. Jones-kriterier: migrerende polyartritis, kardiitis, kore (Sydenhams kore), subkutane noder, erythema marginatum. Kan føre til kronisk revmatisk hjertesygdom (RHD).
Lymfeknuder	Cervikal adenitis	Ømme, forstørrede lymfeknuder på halsen.

Diagnostik

• Rådpunktstest (RADT): Hurtig antigen-test på halsafstrig – specifik (>95%), men følsomhed ~70-90%. Negativ test hos børn/unge bør bekræftes med dyrkning/PCR.
• Dyrkning (guldstandard): 18-24 timer. Tillader resistensbestemmelse.
• PCR (molekylær): Hurtig, meget følsom/specifik. Bruges stigende.
• ASLO / anti-DNase B: Antistoffer – bruges til retroaktiv diagnose af ARF/PSGN, ikke akut angina.

Behandling

Førstevalg: Penicillin

• S. pyogenes er fuldstændig følsom for penicillin (ingen resistens observeret nogensinde).
• Peroral penicillin V (phenoxymethylpenicillin): 10 dages kur. Voksne: 1 g x 3-4 dagligt. Børn: 50 mg/kg/dag fordelt på 3-4 doser (max 1 g x 3).
• Alternativ ved penicillinallergi (ikke anafylaksi): Cefalosporin (cefalexin, cefadroxil) 10 dage. Ved alvorlig allergi: makrolid (azithromycin 5 dage, clarithromycin 10 dage) – men makrolidresistens forekommer (op til 5-10% i DK). Klindamycin er et alternativ.
• Invasiv infektion / sepsis / nekrotiserende fasciitis / TSS: I.v. penicillin G (høj dosis) + klindamycin (hæmmer toksinproduktion). Kirurgisk debridement ved nekrotiserende fasciitis – livreddende.

Vigtigt om behandlingsvarighed

10 dages peroral penicillin er standard for at udradere bakterien fra halsen og forebygge ARF. Kortvarig behandling (5 dage) er ikke tilstrækkelig til profylakse mod ARF, selvom symptomer forsvinder hurtigere.

Følgelse og komplikationer

• Ved ubehandlet angina: ~3% risiko for ARF (højere hos børn 5-15 år), ~0,5-1% risiko for PSGN.
• Efter færdigbehandlet angina: ingen rutinekontrol nødvendig hvis asymptomatisk. Gentag test kun ved gentagede symptomer.
• Bærere behandles ikke rutinemæssigt (undtagen specielle situationer: f.eks. udbrud i institution, familie med ARF/PSGN historie).

Forebyggelse

• Ingen vaccine tilgængelig endnu (flere kandidater i udvikling).
• God håndhygiejne, hosteetiket, undgå deling af personlige genstande.
• Hurtig diagnose og behandling af angina forebygger spredning og komplikationer.