Rabies (hundegale): Symptomer, smitteveje og forebyggelse

Hvad er rabies?

Rabies er en potentielt dødelig virus, der angriber nervesystemet. Virusen tilhører Rhabdoviridae-familien og har en karakteristisk kugleform under mikroscope. Vilde dyr er primære bærere, og smitte sker typisk via bid. Kontakt med kropsvæsker og væv fra inficerede dyr er en anden smittevej. Flagermus, præriede, ræve, vaskebjørn og skunk er mest sandsynlige overførere. Vaccination af kæledyr og undladelse af kontakt med ukendte/vilde dyr er de bedste forebyggelsesmidler.

Symptomer hos dyr

To hovedformer observeres:

• Furios form: Overfølsomhed for lyd/bevægelse, tiltrækning til støj, intens stirren, inkoordination, aggression, voldsomme angreb, uvildig at sluge, pludselig sammenbrud.
• Paralytisk form: Svaghed, hypersalivation, inkoordination, gæsn, nedsat sansning.

Inkubationsperioden (tid fra infektion til symptomer) er i gennemsnit 30–60 dage.

Symptomer hos mennesker

Tidlige symptomer er unspecifikke: feber, myalgi (muskelsmerter), hovedpine. Sygdommen skridter frem til neurologiske symptomer: angst, forvirring, partiel paralyse, søvnløshed, agitation, hydrofobi (vandfrygt). Der findes ingen kur på rabies, en gang det har nået hjernen. Ved den stadium forårsager det krampen, paralyse, koma, forvirring og til sidst død.

Behandling (efter eksponering – PEP)

1. Rens såret straks med sæbe og vand.
2. Søg akut læge/vagtlæge.
3. Behandling: Rabies-immunoglobulin (RIG) sprøjter, antibiotika, rabies-vaccine.
4. Vaccinen gives i serie på 5 stik efter initial RIG-dosis – over en måned. Det er post-eksponerings-profilakse.
5. Præ-eksponerings-vaccine anbefales til personer, der arbejder med dyr (zoologer, dyreværge, kennelmedarbejdere).

Vigtigt: Rabies er næsten 100% dødelig, når symptomer vises. Hurtig PEP redder liv.