Depression og søvn: Den tovejs relation og behandlingsimplikationer

Depression og søvnforstyrrelser voeder hinanden i et ondskabsfuldt cirkel. Hver forværrer den anden, og behandling af den ene uden at adressere den anden fører ofte til ufuldstændig genopretning.

Søvnanomalier ved depression

• Insomni: Vanskeligheder med at falde i søvn, fastholde søvn eller tidlig vågen – påvirker ~75% af depressive patienter.
• Hypersomni: Overdreven søvn – ses hos 10–15%, typisk ved atypisk depression.
• Arkitektoniske ændringer: Reduceret REM-latens (hurtigere indgang i REM), øget REM-tæthed, og reduceret bølgesøvn (N3).
• Cirkadian misalignment: Faseforsinkelse eller -fremskydning, affaldet melatoninrytme.

Søvn som prodrom og prædiktor

• Insomni foregår depressionsdebut, med en 2-gange øget risiko.
• Vedvarende insomni efter humørsymptomfritag er en stærk prædiktor for recidiv.

Behandlingsimplikationer: Integreret tilgang

1. Behandl begge samtidigt. KVT-I (kognitiv adfærdsterapi for insomni) kombineret med antidepressiv behandling overgår hverken alene.
2. Tilpas antidepressivum til søvnmønster: Sedative midler (mirtazapin, trazodon, paroxetin) til insomni; aktiverende midler (bupropion, fluoxetin) til hypersomni.
3. KVT-I er effektiv endog ved aktiv depression. Komponenter: stimuluskontrol, søvnrestriktion, kognitiv restrukturering, søvnhygiejne.
4. Undgå langvarig brug af benzodiazepiner eller Z-præparater: Tolerans, afhængighed og forværret søvnarkitektur.

Klinisk perle

Restinsomni efter humørremission = ufuldstændig behandling. Mål søvn specifikt.

Integreret pleje – psykiatri og sovnemedicin arbejder sammen – optimerer resultater for dette indbyrdes forbundne par af tilstande.